Den bedste opskrift på hakkebøffer i fad med peberflødesauce, der steges i ovnen. Rigtig hyggemad, der smager fantastisk godt.
Hakkebøffer i fad med peberflødesauce er en ret smart måde at lave hakkedrenge på, og med denne opskrift får du en ret med masser af smag.
Sovsen er fremragende og opskriften er til fire personer.
Ingredienser til hakkebøffer i fad med peberflødesauce
500 gram hakket oksekød - gerne økologisk
100 gram bacon i tern
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
2 teskefulde paprika
1 lille dåse tomatpasta
1 deciliter bouillon
3 deciliter fløde
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Form hakket oksekød til fire gode hakkebøffer, men pas på de ikke bliver for høje/tykke.
- Brun dem hurtigt på en meget varm pande med smør på begge sider, krydr med salt og peber og læg dem i et ildfast fad.
- I samme pande steges bacontern nu næsten sprøde. Hak løg og hvidløg fint og kom det ved. Svits et par minutter, og tilsæt så rød peberfrugt i mindre tern.
- Kom paprika ved sammen med tomatpasta, og ryst panden rundt. Derefter tilsættes bouillon og fløde, og det hele koges igennem et par minutter. Smag sovsen til med salt og peber. Eventuelt også med en teskefuld sukker.
- Hæld derefter peberflødesauce over hakkebøfferne i fadet, og stil det hele i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft.
- Giv det cirka 30 minutter i ovnen.
Servér hakkebøffer i fad med en god kartoffelmos og en dejlig tomatsalat med rucola.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Hakkebøffer i fad