Sådan laver du en lækker og børnevenlig karrykødsovs. En skøn opskrift, der i smag minder om boller i karry. Serveres med kogte ris og grønt.
Karrykødsovs med ris er en skøn aftensmad, som er populær hos både børn og voksne.
Her får du en super lækker kødsovs, der er lavet med karry og hakket kød, og retten er meget nem at lave. Der er tilsat lidt gulerødder for at gøre retten lidt mere sund.
I smag kan karrykødsovsen minde lidt om boller i karry, og det er altså en virkelig god hverdagsret, da du også kan lave den på en halv times tid.
Mængden af karry kan justeres efter smag og behag, og opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på karrykødsovs
Ingredienser
Kød og grønt
- 375 gram hakket kalv og svin
- 2 spiseskefulde olie - til stegning
- 1 stort løg - finthakket
- 150 gram gulerødder - i små tern
- 2 teskefulde karry
- salt og friskkværnet peber
Sovs
- 2,5 deciliter vand - kogende
- 1 bouillonterning - grøntsag eller kylling
- 2 spiseskefulde smør
- 2 spiseskefulde hvedemel
- 2 teskefulde karry
- 1 teskefuld gurkemeje
- 1,5 deciliter mælk
- 1 citron - lidt friskpresset citronsaft
- salt og friskkværnet peber
- 300 gram ris - koges som anvist på pakken
Sådan gør du
- Rør bouillonterning ud i det kogende vand til en bouillon.
- Det hakkede kød brunes i lidt olie i en gryde. Tilsæt så hakket løg sammen med gulerødder og karry, og lad det svitse et minuts tid mere. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber og tag det til side i en skål.
- Stil gryden tilbage på kogepladen og kom et par spiseskefulde smør i. Lad smørret smelte og tilsæt hvedemel, karry og gurkemeje..
- Pisk det sammen, og pisk derefter gradvist bouillonen i, og derefter mælk indtil du har en passende konsistens. Smag til med lidt friskpresset citronsaft, salt og peber. Lad karrysovsen simre et par minutter.
- Kog ris som anvist på pakken og gør grøntsager klar. Karrykødsov kan serveres med ærter, dampet spidskål eller hvad du synes.
- Kom det stegte hakkede kød, løg og gulerødder i karrysovsen, og lad det varme med i ca. 5 minutter.
Næringsindhold
Noter
Den færdige karrykødsovs serveres straks sammen med de kogte ris og grøntsager. Velbekomme.
Se flere opskrifter med karry

Camilla Rasmussen
Jeg synes gurkemejen forsvandt ud i den blå luft? Hvornår skal den tilsættes??
Erling
Dejlig ret - jeg brunede lige lidt bacon i tern sammen med kødet, det gjorde kun godt, tror jeg 😉