Her er min bedste opskrift på en lækker brombær galette, der enten kan laves med friske eller frosne brombær. Galetten er perfekt som dessertkage.
Brombær galette er en af mine yndlingskager, og især fordi jeg elsker de sunde og velsmagende brombær.
Men samtidig er en galette en super nem kage at bage, og den smager fantastisk godt.
Brug gerne brombærkagen som en almindelig kage, men den er især perfekt som dessertkage, hvor den nydes med creme fraiche eller letpisket flødeskum.
OBS: Husk at lave væsken løbe fra de optøede bær, hvis du bruger bær fra frost!
Opskriften giver en galette med brombær, hvor der er rigeligt til otte personer. Og den er lige så god dagen efter.
Ingredienser til brombær galette
Mørdej
200 gram hvedemel
50 gram mandelmel
100 gram sukker
1 teskefuld vaniljepaste
1 æg
125 gram blødt smør
Fyld
100 gram rørsukker
30 gram Maizena
5 gram vaniljesukker
300 gram brombær
Lidt marcipan
Pasteuristeret æggehvide
Perlesukker
Fremgangsmåde
- Vej hvedemel af i en skål sammen med mandelmel og sukker. Vend det sammen.
- Kom vaniljepaste i sammen med et æg og 125 gram blødt smør (blødgør evt. smørret i mikrobølgeovn). Vaniljepaste kan erstattes med en god teskefuld vaniljesukker.
- Ælt mørdejen godt sammen og stil den derefter på køl i mindst 30 minutter.
- Forvarm ovnen til 200 grader over- og undervarme (almindelig luft).
- Tag mørdejen ud af køleskabet og ælt den hurtigt igennem, så den bliver smidig.
- Rul den ud til en cirkel med en diameter på cirka 30 centimeter, så dejen er omkring fire millimeter tyk. Husk rigeligt med mel på bordet og på oversiden, da dejen ellers kan hænge fast.
- Rul dejen om din rullepind, og fold den forsigtigt ud på en bageplade med pålagt bagepapir.
- I en skål vendes rørsukker grundigt sammen med Maizena og vaniljesukker, hvorefter brombær forsigtigt vendes i.
- Riv lidt marcipan på mørdejen, men hold en fri kant på cirka fem centimeter, hvor din brombær galette foldes ind.
- Fordel derefter brombærfyldet på den revne marcipan, og fold kanten ind hele vejen rundt. Men med forsigtighed.
- Pensl kanten med æggehvide og drys med perlesukker (eller almindeligt sukker).
- Bag din brombær galette i cirka 30 minutter.
Se også mine opskrifter på: