Se hvordan du laver vandbakkelser med jordbær, hvor du fylder vandbakkelserne med en letpisket flødeskum, der er smagt til med vanilje.
Vandbakkelser med jordbær er super lækre sommerkager, der heldigvis er ret nemme at lave.
Du skal blot lave en portion vandbakkelser, piske lidt fløde og bruge nogle friske, danske jordbær.
Opskriften giver seks vandbakkelser med jordbær.
Her kan du finde flere vidunderlige kageopskrifter.
Opskrift på vandbakkelser med jordbær
Ingredienser
- 50 gram smør
- 1 deciliter vand
- 1 teskefuld sukker
- 1 nip salt
- 60 gram hvedemel
- 4 æg
- 200 gram jordbær gerne nye, danske bær
- 2,5 deciliter fløde
- 1 teskefuld vanilje
Sådan gør du
- Kom smør, vand , sukker og et lille nip salt op i en tykbundet kasserolle, og varm det op så det koger.
- Vej melet af, og kom det i en sigte. Sigt så melet ned i kasserollen, og med en grydeske af træ rører du nu melet ud i væsken.
- Dejen samler sig ret hurtigt, og pas på den ikke brænder på. Efter et par minutter tager du kasserollen af blusset, og kommer dejklumpen over i en skål.
- Her skal dejen lige køle af nogle minutter.
- Så rører du æggene ud i vandbakkelsesdejen, men det skal gøres et ad gangen. Altså et æg i, og rør så det helt ud. Næste æg - og så fremdeles. Dejen skal samles helt, og til sidst røres helt glat.
- Kom nu dejen i en sprøjtepose eller en frysepose med et lille hul, og sprøjt dejen til dine vandbakkelser med jordbær ud på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Du skal lave seks vandbakkelser, men husk de hæver ret meget, så hold afstand.
- Sæt vandbakkelserne ind i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig over og undervarme i ca. 15-20 minutter. Afhængig af hvor store de er og hvor meget din ovn varmer.
- HUSK: ALDRIG åbne lågen før vandbakkelserne er HELT færdigbagte, for så risikerer du med stor sandsynlighed, at de falder sammen.
- Når vandbakkelserne er færdige, tager du dem ud af ovnen, og lader dem køle af.
- Rengør i mellemtiden jordbærrene, og skær dem i skiver.
- Pisk fløden let stiv sammen med en teskefuld vaniljesukker. Det giver en dejlig flødeskum, der smager lidt af creme. Men husk ikke at piske flødeskummet for stift.
- Skær nu vandbakkelserne over med en skarp kniv, og læg en stor spiseskefuld flødeskum på den nederste del. Fordel en stribe skivede jordbær på flødeskummet - og låg låget på.
Se video til opskrift
Næringsindhold
Note
Så er dine vandbakkelser med jordbær klar til servering, og de er altid et sikkert hit.
Jordbærkagerne kan sættes på køl, hvor de kan holde sig til næste dag.
Se mere indhold her:
Randi
Smager æg og de fald samme, da de kom ud, selvom jeg har gået 100 % efter opskriften