Porre

Her finder du de bedste opskrifter med porre på Madens Verden. Porrer er både sunde og velsmagende, og de kan anvendes i mange skønne retter.
Porre er en løgplante, som almindeligvis er dyrket som grøntsag. Og selvom porrer er i familie med løg, så har den en meget mere mild smag.
I haverne rundt om i Danmark er den ligeledes én af de mest populære dyrkede afgrøder ved siden af kartofler. Porrer kan spises og tilberedes både kolde og varme.
Spis dem for eksempel rå i en salat, dampet, stegt, kogt eller bagt. Du kan blandt andet spise dem i kød, fisk og grøntsagsretter, i tærter, i en varm wok, eller blot som lækkert tilbehør. Du kan anvende porrer, som du bruger de almindelige løg.
Porrer er sunde
Porrerne har, ligesom løg, en lang række positive og sundhedsfremmende egenskaber på grund af deres indhold af vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
En porre har blandt andet et højt indhold af kostfibre, som sikrer dig en langvarig mæthedsfornemmelse og styrker din fordøjelse.
Porrerne har desuden specielle fibre, som hedder inulin, som er ekstra god for din tarmflora, da de virker præbiotisk. Porre har desuden en lettere vanddrivende virkning. Porrerne indeholder ligesom hvidløg, svovlforbindelsen allicin.
Opbevaring af porre
Porrerne opbevares bedst i køleskabet, og holder sig godt i temperaturer på mellem 4-6 grader. Friske porrer kan holde sig i omkring 14 dage i køleskabet.