Laks med porrer er en af de mest populære retter med fisk. Her med spidskål og gulerødder. Retten laves i fad, der stilles i ovnen i 25 min.
Her får du min opskrift på laks med porrer, der er en særdeles populær ret i mange danske hjem.
Vi skal jo spise fisk et par gange om ugen, og det her er en fiskeret, som alle kan lide. Også dem, som normalt ikke er så glade for fisk.
Det er det, som jeg kalder mad i fad. Hvor hele retten tilberedes i et fad, og det gør det altså meget nemt.
Den type retter har jeg udviklet en del af - se nogle af retterne med mad i fad her.
I denne omgang laks med porrer har jeg også tilsat noget spidskål og gulerødder, så der er masser af grøntsager.
Madlavningsfløde kan i øvrigt udskiftes med en almindelig fløde eller en mere mager cremefine.
Og lakseretten skal bare serveres med pasta til.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Opskrift på laks med porrer
Laks med porrer og spidskål - nem mad i fad
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 4 laksebøffer på 175 gram pr. stk.
- 3 porrer
- 1 lille spidskål
- 3 gulerødder
- 5 deciliter madlavningsfløde
- 1 terning bouillon evt. grøntsag
- 2 teskefulde sennep
- 1 potte persille
- 1 citron halv
- salt og friskkværnet peber
- 400 gram pasta
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Laksebøfferne saltes og dryppes med citronsaft. Sættes til side.
- Porrer snittes i tynde skiver og lægges i et ildfast fad eller mindre bradepande.
- Spidskål snittes groft og kommes ved.
- Gulerødder snittes i tynde stave og lægges ligeledes i fadet.
- Hæld madlavningsfløde ved, smuldr en bouillonterning i og tilsæt også sennep samt lidt hakket persille. Gem lidt persille til pynt.
- Vend det forsigtigt rundt, krydr med salt og peber og stil fadet i ovnen, hvor det skal have 10 minutter.
- Tag fadet ud af ovnen, og læg laksebøfferne på. Klem også lidt citronsaft ud over laks og grøntsager, og stil fadet tilbage i ovnen, hvor det nu bages færdig i yderligere 15 minutter.
- Imens koges pasta al dente, altså så den stadig har lidt bid.
Tips
Den skønne fiskeret med laks med porrer serveres straks.
Eventuelt sammen med et stykke godt brød til. Prøv eksempelvis mit nemme og lækre brød af nem dej.
Spørgsmål og svar
Laksebøffer skal have cirka 15 minutter i ovnen. Derfor steges laksen kun med til sidst i opskriften.
Madlavningsfløde kan sagtens erstattes af en almindelig fløde eller en cremefine, hvis du vil spare mere på kalorierne.
Se også mine opskrifter på:
Hej Allan
Det er bestemt ikke svært 🙂
Men det er muligvis notifikationer du mener, som man selv slår fra eller til på sin computer.
Jeg har dog gjort det nemt: Klik på den blå klokke nede i højre hjørne - og derefter på afmeld. Så skulle den være klaret.
Håber det hjælper. Ellers må du lige sige til.
Men det har altså ikke noget med nyhedsbrevet at gøre 🙂
De bedste hilsner
Holger
Hvorfor er det så svært at blive slettet fra jeres mail-liste