Madlavningsfløde - sådan bruger du den i varme retter

Madlavningsfløde har mindre fedt end piskefløde og er udviklet til saucer, supper og gryderetter. Her får du forskelle, anvendelse og gode erstatninger.

Madlavningsfløde er et praktisk alternativ til piskefløde, når du gerne vil have en cremet ret med et lavere fedtindhold.

Produktet kan blandt andet bruges i saucer, supper, pastaretter og gryderetter. Men madlavningsfløde skal behandles lidt mere forsigtigt end piskefløde, hvis den ikke skal skille.

Hvad er madlavningsfløde?

Madlavningsfløde er et flødebaseret produkt med et lavere fedtindhold end almindelig piskefløde. Fedtindholdet ligger ofte mellem 8 og 18 procent, men det varierer fra produkt til produkt.

Mange varianter er tilsat hvedemel, stivelse eller andre stabiliserende ingredienser. De hjælper med at give retten fylde, selv om fløden indeholder mindre fedt.

Det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen. Det gælder især, hvis du ikke tåler gluten, eller hvis du ønsker et produkt uden bestemte tilsætningsstoffer.

På grund af det lave fedtindhold kan madlavningsfløde ikke piskes til flødeskum.

Forskellen på madlavningsfløde, piskefløde og kaffefløde

De forskellige typer fløde har ikke samme egenskaber:

• Madlavningsfløde indeholder typisk 8-18 procent fedt og kan være tilsat mel, stivelse eller stabilisator. Den er beregnet til varme retter.
• Piskefløde indeholder normalt 36-38 procent fedt. Den giver en fyldigere smag, tåler generelt opvarmning bedre og kan piskes.
• Kaffefløde indeholder typisk 9-12 procent fedt. Den er forholdsvis tynd og bruges især i kaffe, men kan også anvendes i lettere retter.

Madlavningsfløde giver ikke helt den samme rige smag og konsistens som piskefløde. Til gengæld er den velegnet, når retten skal være lettere.

Sådan bruger du madlavningsfløde

Ryst kartonen inden brug, hvis det anbefales på emballagen. Mel eller stivelse kan synke til bunds, når produktet står stille.

Tilsæt helst madlavningsfløden hen mod slutningen af tilberedningen. Lad retten blive gennemvarm ved svag eller middel varme, og undgå lang tids kraftig kogning.

I retter, der skal simre længe, kan du derfor først tilberede kød, grøntsager og saucebase. Fløden tilsættes, når retten næsten er færdig.

Madlavningsfløde passer blandt andet godt i:

• Saucer og sammenkogte retter
• Supper og pastaretter
• Gratiner og korte ovnretter
• Cremede gryderetter

Et eksempel er skovridergryde, hvor fløden samler saucen og giver den en mild og cremet konsistens.

Sådan undgår du, at fløden skiller

Madlavningsfløde kan skille, hvis den udsættes for meget høj varme eller koger kraftigt i længere tid. Risikoen er større end ved piskefløde, fordi fedtindholdet er lavere.

Skru ned for varmen, inden fløden tilsættes, og lad derefter retten varme roligt igennem.

Syrlige ingredienser som citronsaft, vin og tomat kan også få fløden til at skille. Lad eventuelt vinen koge ind først, og tilsæt fløden bagefter. Citronsaft kan tilsættes lidt ad gangen til sidst.

Hvis saucen alligevel skiller, kan du tage gryden af varmen og piske den grundigt. En kort tur med stavblenderen kan også hjælpe, men konsistensen bliver ikke altid helt som før.

Kan madlavningsfløde erstatte piskefløde?

I de fleste salte retter kan madlavningsfløde erstatte piskefløde i samme mængde. Resultatet bliver dog mindre fyldigt og kan smage lidt mindre cremet.

Madlavningsfløde egner sig især til saucer, supper og gryderetter. Den er mindre velegnet i desserter og andre retter, hvor fløden skal piskes eller bidrage med meget fedme.

Piskefløde kan omvendt normalt erstatte madlavningsfløde direkte. Retten bliver blot federe og mere cremet, og saucen kan have brug for mindre jævning.

Mælk kan også bruges, men den giver en tyndere konsistens. Her kan retten jævnes med eksempelvis majsstivelse eller en meljævning.

Gluten, laktose og plantebaserede alternativer

Nogle typer madlavningsfløde indeholder hvedemel. De er derfor ikke glutenfri. Andre produkter bruger stivelse eller alternative stabilisatorer, så læs altid ingredienslisten.

Almindelig madlavningsfløde er baseret på mælk og indeholder som udgangspunkt laktose. Der findes dog laktosefri varianter.

Plantebaserede alternativer kan være fremstillet af blandt andet havre eller soja. Smag, tykkelse og varmebestandighed varierer, så vælg gerne et produkt, der specifikt er beregnet til madlavning.

Holdbarhed og frysning

Følg altid holdbarhedsangivelsen på emballagen. Efter åbning kan madlavningsfløde normalt holde sig nogle få dage i køleskabet, hvis kartonen lukkes og opbevares koldt.

Du bør kassere produktet, hvis det lugter surt, har ændret farve eller har fået en tydeligt klumpet konsistens.

Madlavningsfløde er ikke særlig velegnet til frysning, fordi den kan skille og blive grynet efter optøning. Er den frosset som en del af en færdig sauce, kan forsigtig opvarmning og grundig omrøring sommetider samle saucen igen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er madlavningsfløde?

Det er et flødebaseret produkt med et lavere fedtindhold end piskefløde. Mange varianter indeholder mel, stivelse eller stabilisator, som giver fylde i varme retter.

Må madlavningsfløde koge?

Den må gerne varmes op og småsimre, men bør normalt ikke koge kraftigt i længere tid. Følg også anvisningen på emballagen.

Kan madlavningsfløde erstatte piskefløde?

Ja, i de fleste salte retter kan den bruges i samme mængde. Retten bliver dog lettere og mindre fyldig.

Kan man piske madlavningsfløde?

Nej. Fedtindholdet er for lavt til, at den kan piskes til flødeskum.

Indeholder madlavningsfløde gluten?

Nogle produkter indeholder hvedemel, mens andre ikke gør. Tjek altid ingredienslisten, hvis produktet skal være glutenfrit.

Kan madlavningsfløde fryses?

Det anbefales normalt ikke, da fløden kan skille og få en grynet konsistens efter optøning.

Hvor længe holder den efter åbning?

Den kan typisk holde sig nogle få dage på køl. Den præcise holdbarhed fremgår af emballagen.