Dejlig efterårsmad er populært i november måneds nyhedsbreve her fra Madens Verden. Se de 10 opskrifter flest klikkede sig videre til.
Jægerbøf, sigøjnerschnitzel og kartoffelgratin med oksekød er de tre mest populære retter blandt de opskrifter, jeg har sendt ud i nyhedsbreve fra Madens Verden i november måned.
Ægte efterårsmad med masser af smag er da også virkelig lækkert, når det er koldt og mørkt udenfor.
Jeg har herunder samlet de 10 mest populære opskrifter fra novembers nyhedsbreve. Så kan du lade dig inspirere til, hvad du skal have til aftensmad.
Hver dag modtager tusindvis af danskere nyhedsbrevet fra Madens Verden med skønne opskrifter, både på aftensmad, men også på brød, kager og gode tips og viden om mad.
Hvis du også gerne vil have det daglige nyhedsbrev med 10 opskrifter, kan du nemt tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Du kan også gøre det via den pop-up-boks, der er her på siden.
Her kommer overblikket over de 10 mest populære opskrifter i nyhedsbrevene i november.
1. Jægerbøf
Den mest populære opskrift i novembers nyhedsbreve er denne opskrift på jægerbøf med svampesauce. Og det er altså også en ret, der smager helt forrygende.
De lækre jægerbøffer laves af hakket oksekød og brunes først af på en pande i lidt smør, hvorefter de steges færdige i ovnen sammen med en lækker svampesauce, der blandt andet laves af champignon.
2. Sigøjnerschnitzel
Sigøjnerschnitzel indtager velfortjent 2. pladsen i novembers nyhedsbreve. Retten laves af store skinkeschnitzler, der bankes en smule og derefter paneres i paprikarasp.
Dertil naturligvis sprøde pommes frites og den særlige sigøjnersovs, der især er lavet af løg, peberfrugter og paprika. Og sovsen er sådan lidt sur-sød på den gode måde.
3. Kartoffelgratin med oksekød
På en tredjeplads kommer denne lækre kartoffelgratin med oksekød, som er en skøn omgang mad i fad.
Den populære ret laves med revne kartofler som låg på en velsmagende kødsovs.
4. Baconruller i fad
Mere mad i fad - nemlig baconruller i fad - indtager 4. pladsen.
Baconrullerne lægges på en bund af grøntsager og lidt fløde, hvorefter hele retten får en time i ovnen. Genial og velsmagende mad, der passer sig selv.
5. Kylling i karry med ris
På 5. pladsen kommer en lækker kylling i karry med ris, der er hurtig at lave. Kylling steges på panden, og sovsen laves med hønsebouillon. Serveres med kogte ris.
6. Lynstegt oksekød med grøntsager
Nummer 6 på listen over mest populære opskrifter i novembers nyhedsbreve er en af mine egne favoritter.
Lynstegt oksekød med grøntsager smager nemlig fantastisk og så er det samtidig en super hurtig ret til aftensmad, som kan laves i en pande eller wok. Her er det med nudler, men ris kan også bruges.
7. Braiseret kalvekød i gryde
Braiseret kalvekød i gryde er ægte efterårsmad, når det er allerbedst. En nem og lækker simreret med kalvetykkam, rodfrugter og en meget lækker sauce. Og så er retten god at servere for gæster.
8. Indianergryde
Indianergryde er en virkelig lækker og populær gryderet, der bla. laves med oksekød, spidskål og gulerødder. Nem opskrift, god og billig mad.
9. Ugens madplan uge 46
På niendepladsen kommer ugens madplan for uge 46.
Hver uge laver jeg en lækker madplan med aftensmad til alle dagene i ugen. Madplanen passer til årstiden, og opskrifterne er varierede og velsmagende. Der er alt fra kylling til oksekød, fisk og vegetarisk på menuen.
Blandt retterne i madplanen for uge 46 var de her virkelig gode squashfrikadeller lavet helt uden kød.
10. Italiensk aftensmad
Hvis du er til italiensk mad, så er den sidste ret på top 10 over mest populære opskrifter i novembers nyhedsbrev lige dig.
En skøn opskrift på italiensk aftensmad med kylling over- og underlår, der steges i et fad i ovnen med tomater og bladselleri og serveres med pasta.
Se også de 10 mest populære opskrifter i oktober måneds nyhedsbrev.
Del dine ideer og tanker med os andre her: