Her er en nem og hurtig opskrift på paprikagryde med kylling og bacon, og det er en super god gryderet, som du kan lave på en halv time.
Paprikagryde med kylling er en favorit hos både store og små, og her man jo justere mængden af paprika i forhold til hvem der skal spise den.
Det er dog overhovedet ikke en stærk ret, men ønsker du mere riv i den, kan du tilsætte lidt chili.
Ellers er den lavet med stykker af kyllingebryst og bacon, der står og simrer i en klassisk flødesovs, og derfor får masser af smag.
Til paprikagryden kan du servere kogte ris, men en gammeldags kartoffelmos kan skam også sagtens gå an.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på paprikagryde med kylling
Ingredienser
- 400 gram kyllingebryst
- 200 gram bacon
- 1 løg
- 3 gulerødder
- 5 teskefulde paprika
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 deciliter bouillon
- 2 deciliter fløde
- 1 bundt persille
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kyllingebryst skæres i mundrette stykker, det vil sige mindre tern. Husk god køkkenhygiejne når du har med kylling at gøre.
- Bacon skæres ud i mindre tern, og brug gerne en tørsaltet bacon. Du kan også anvende færdige bacontern. Løg hakkes groft.
- Kom en lille sjat olie i en varm stegegryde, og svits nu kylling og bacon indtil de gyldne. Det er vigtigt, at der er en god varme i gryden, da kylling og bacon ellers vil koge mere end stege.
- Kom løg ved og svits videre et par minutter indtil al væde i gryden næsten er stegt væk.
- Gulerødder deles i mundrette stykker og kommes i gryden.
- Tilsæt paprika sammen med hakkede tomater og en deciliter bouillon, og derefter piskefløde.
- Lad det koge op, skru ned og nu skal din paprikagryde med kylling blot simre i cirka 15 minutter med låget på.
- Hak persille groft og vend den i, hvorefter der smages til med salt, friskkværnet peber og eventuelt mere paprika.
- Du kan nu serveres paprikagryden, eller vælge at koge den lidt ind, så sovsen tyknes lidt mere.
Næringsindhold
Tips
Den færdige paprikagryde med kylling og bacon serveres selvfølgelig med kogte ris og gerne en avocadosalat.
Paprikagryden er god og hurtig hverdagsmad, som hele familien kam lide.
Den almindelige fløde kan i øvrigt udskiftes med en madlavningsfløde, hvis du ønsker lidt færre kalorier i maden.
Se ogs disse opskrifter med paprika:

Tim
Til kyllinge Paprika gryden. Hvad er det for en slags boullion der skal bruges?
Mange tak for mange og nemme opskrifter med MASSER af smag!
Tina
Tak for skøn madinspiration. Dine retter hjælper også til at turde sætte sit eget twist på retten. Denne bliver idag til en ovn ret og tilføjet kålpølser.. Tusind tak 🙏🙏🥰
Henrik Graverse
Hov, glemte lige at give opskriften 5 stjerner 🙂
Birte
Virkelig gode retter. Jeg elsker dem.
Madensverden.dk
Mange tak, Birthe - det er jeg glad for at høre 🙂
Bedste hilsner
Holger
Thomas
verdens bedste kogebog, altid så mega mange, ikke salgsorinterede opskrifter, 1000 tak !!!
Holger Rørby Madsen
Tusind tak, Thomas - super dejligt at høre. det gør mig virkelig glad!
Alt det bedste
Holger