Lær at lave perfekte pandekager med denne skudsikre opskrift. Få tips og tricks til den bedste pandekagedej og undgå klumper.
Pandekager er nok den mest populære opskrift i det danske køkken, og her får du den skudsikre fremgangsmåde på dem.
For hvad er bedre end nybagte, gammeldags pandekager med syltetøj, og som mormor altid bagte dem med æg, mælk, hvedemel og sukker.
Dette er den bedste opskrift på den klassiske pandekage, og her får du samtidig et par gode tricks til den helt rigtige pandekagedej, så resultatet altid bliver vellykket.
Opskriften her er gennemprøvet af tusindvis af brugere på Madens Verden, så du er i gode hænder.
Denne opskrift giver ca. 10-12 stk., hvilket passer til fire personer. Jeg har også lavet en video med fremgangsmåden.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på gammeldags pandekager
Pandekager
Ingredienser
- 150 g hvedemel
- 3 dl mælk
- 4 æg
- 1 tsk vaniljesukker - kan udelades men giver smag
- 2 tsk sukker
- 0,5 tsk kardemomme - lille teske, kan udelades helt
- 1 nip salt
- smør - til panden
Fremgangsmåde
- Kom hvedemel op i en skål, og pisk knap halvdelen af mælken sammen med melet så der ikke er klumper tilbage. Pisk derefter resten af mælken ind i dejen. På den måde undgår du altid klumper i din pandekagedej.
- Pisk så æg i et ad gangen, og tilsæt så vaniljesukker, sukker og kardemomme. Kom også en smule salt ved. Pisk igen pandekagedejen jævn.
- Stil skålen med den færdiglavede pandekagedej i køleskabet i en halv time.
- Smelt lidt smør på en middelvarm pande og varm panden godt igennem. Kom dej på, og vend panden rundt, så pandekagen fordeles jævnt i panden.
- Bag pandekagen gylden på begge sider, og læg til side. Tilfør en ny klat smør til hver pandekage, da smørret er med til at give dine pandekager smag.
- Læg dem efterhånden på et fad, som du holder varm i en 70 grader varm ovn.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips til pandekagebagning
Her får du lige mine 4 bedste tips til bagning af pandekager:
Lad altid din pandekagedej hvile 30 minutter i køleskabet. Så er pandekagerne nemme at bage, og de hænger bedre sammen.
Varm din pande godt op. Typisk bliver den første pandekage aldrig perfekt, og det skyldes ofte at panden simpelthen ikke er varm nok endnu. Så hav lidt tålmodighed.
Brug en god pande. Gerne med teflon/sliplet belægning - og allerbedst er de specielle pandekagepander med lav kant, hvor du nemt kan få fat under pandekagerne, når de skal vendes.
Brug smør. Det er ikke altid nødvendigt at anvende smør til bagning af alle pandekagerne, men mest i starten. Men smørret giver altså også god smag, så jeg vil anbefale en lille klat smør til hver eneste pandekage. For smagens skyld.
Pandekagedej uden klumper
Du kan sagtens undgå irriterende klumper i dejen med en nem fremgangsmåde. Kom melet i en skålet, og pisk gradvist lidt af mælken i, og når den tykke pandekagedej er fri for klumper, kan du nemt piske resten af mælken i.
Og vupti, en pandekagedej helt uden klumper.
Du kan i øvrigt også bruge en stavblender til at lave pandekagedejen, eller for den sags skyld køre dejen i en blender. Så undgår du i hvert fald også klumper i dejen.
Ønsker du pandekagerne mere søde tilsættes lidt mere sukker.
Køl pandekagedejen af en halv times tid, og steg så pandekagerne i smør. Det giver en pandekage den helt rigtige smøragtige smag.
Pandekagerne kan i øvrigt med fordel holdes varme i ovnen.
Se også min opskrift på klassiske vafler i vaffeljern.
Nemme pandekager med is
Verdens bedste pandekager med is er en vanvittig lækker og populær dessert, og de er nemme at lave.
Her følger du blot den angivne pandekageopskrift, men du kan med fordel tilsætte lidt reven citronskal til dejen. Husk, at det skal være en økologisk citron.
Pandekagerne bages som anvist, og foldes derefter sammen to gange. Altså først på midten, og derefter igen midten.
Hold evt. pandekagerne lune i ovnen, mens du bager dem alle færdige.
Ved anretning af de lækre pandekager med is, skærer du bjælker af is ud og lægger ind i pandekagerne. Alle slags is kan anvendes, men jeg foretrækker en god vaniljeis.
Du kan også folde en hel pandekage ud, og lægge is i en række på pandekagen, og derefter rulle den sammen om isen. Det er også lækkert.
Endelig kan du selvfølgelig også blot folde pandekagerne sammen, og anrette dem pænt på en tallerken sammen med en kugle is. Eller to.
Dessert pandekager i ovn
Du kan også lave lækre dessert pandekager, og dem får du opskriften på her.
Fordel en stor teskefuld abrikosmarmelade (eller lidt mere) på hver pandekage, hvorefter du ruller dem sammen.
Læg pandekagerne i et ildfast fad beklædt med bagepapir, og drys dem med lidt flormelis og mandelflager eller hasselnøddeflager.
Stil fadet med dine dessert pandekager i ovnen ved 185 grader varmluft, og her skal de have cirka 10 minutter.
Pandekagerne serveres lune med is og eventuelt friske bær.
Uden mel
Det er også muligt at bage pandekager uden mel, og det får du denne opskrift på:
Her starter du med at komme 150 gram finvalsede havregryn i en skål sammen med tre deciliter mælk og to æg.
Lad det stå og trække 10 minutter, hvorefter du tager en stavblender og blender det til en pandekagedej.
Kom så en teskefuld vaniljesukker, lidt salt og kardemomme i, og så er du klar til at bage pandekager uden mel.
Bages på en varm pande med smør.
Nem pandekage uden mælk
Lider du af laktoseallergi, kan du nemt bage pandekager uden mælk.
Her er en nem pandekageopskrift uden mælk:
Fire æg piskes sammen, hvorefter du pisker fire deciliter vand i. Pisk derefter 250 gram hvedemel i, og tilsæt også lidt kardemomme, lidt salt og fem spiseskefulde olie. Olien kan erstattes af to store spiseskefulde margarine.
Pisk pandekagedejen jævn, og steg den derefter på en varm pande.
Med kærnemælk
Du kan også bage himmelsk lækre kærnemælkspandekager.
De bliver lidt mere fyldige i både konsistens og smag - og lidt mindre søde.
Her udskifter du blot mælk med samme mængde kærnemælk. Ellers følges fremgangsmåden.
Frysning
Kan man fryse pandekager? Ja da, det kan du sagtens.
Min egen erfaring er, at der normalt altid er spist op når der laves pandekager, men skulle du have nogen til overs, kan du sagtens fryse dem ned.
Man skulle i øvrigt også kunne fryse pandekagedej, men det har jeg ikke prøvet endnu.
Pandekagerne er også anvendt i litteraturens verden, hvor eks. Rasmus Klump og Peter Plys er særligt glade for dem. Og i brødrene Grimms eventyr Hans og Grete består heksens hus blandt andet af pandekager.
Flere pandekageopskrifter:
Pandekager rundt om i verden
- Danmark: Tynde og gyldne – ofte med sukker, syltetøj, is eller Nutella.
- Frankrig: Crêpes (tynde) og galettes (madpandekager af boghvede).
- USA: Tykkere og luftige – serveres med sirup og smør.
- Rusland: Blinis – små, luftige pandekager, ofte med cremefraiche og kaviar.
- Etiopien: Injera – syrlig pandekage lavet af teff-mel, bruges som spiselig tallerken.
- Kina: Scallion pancakes – saltet og fyldt med forårsløg.
Sjove facts
- Pandekagedag: I mange lande fejres “Pancake Day” eller Hvide Tirsdag (Shrove Tuesday) – dagen før fasten, hvor man bruger op af mælk, æg og smør.
- Verdensrekord: Den største pandekage blev lavet i England i 1994 og målte 15 meter i diameter!
- Pandekagekast: Der findes konkurrencer, hvor man kaster pandekager – og nogle steder endda løber med dem på panden 😄
Tips til perfekte pandekager
- Lad dejen hvile 20–30 minutter – det giver bedre konsistens.
- Brug en pande med god slip-let belægning.
- En smule sukker og smør i dejen giver smag og sprød kant.
Typiske spørgsmål
Det kan du sagtens. Husk dog at panden skal være meget varm inden du kommer pandekagedejen på.
Ja, du skal altid lade dejen til dine pandekager hvile. Det gør at pandekagerne bliver flottere og ikke så nemt går i stykker. Teknisk sker der det, at hvedemelet når at binde væsken (mælken) bedre.
Du undgår klumper ved at starte med at piske mel og mælk sammen. Pisk lidt af mælken i lidt af gangen.
Man mener pandekager er en græsk opfindelse, nærmere bestemt fra oldtidens Grækenland. Her er man tilbage i tiden omkring år 400 før vor tidsregning, så pandekagerne har vi altså nydt i rigtig mange år.
Pandekager kan sagtens fryses ned. Læg dem gerne mellem lag af madpakkepapir inden de kommer i fryseren, så er de nemmere at tage op.
Du kan med fordel opbevare rester af pandekagedej på køl, og her holder den fint i op til 2 dage.
Du har sikkert oplevet, at den første pandekage aldrig bliver helt perfekt. Forklaringen er varmen på panden, hvor panden simplethen ikke blevet varm nok. Så varm panden godt igennem inden pandekagebagningen, og så lykkes du også bedre med den første pandekage.
Den internationale pandekagedag falder altid den første tirsdag efter fastelavn.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Jannie Bolther Brøste
Hejsa
Jeg kan se at opskriften er til 4 personer - men hvor mange pandekager giver det til hver? Og på hvilken str. pande?
Bedste hilsner
Jannie
Holger Rørby Madsen
Hej Jannie
Det afhænger selvfølgelig af tykkelsen, men regn med ca. 8-10 pandekager i en pande med en diameter på 24 centimeter.
God fornøjelse med pandekagebagningen 🙂
Alt det bedste
Holger
Nicki
Meget god opskrift i forhold til mange andre så den her er skrevet ned uden opskriften på at lave da det egentligt er meget lige til 😊
Laila
Haldor
Gooooood
Kira Schmidt
Jeg elsker at lave pandekager og denne opskrift kan jeg varm anbefale. Jeg bruger kun vanille og alm sukker 🤩