Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Madpandekager

Madpandekager med fyld - grundopskrift uden sukker

madpandekager [novashare_inline_content] Aftensmad
Lækre og klassiske madpandekager, der laves uden sukker. Madpandekagerne kan fyldes med forskellige slags fyld, herunder oksekød, kylling eller nydes uden kød. Altså som en vegetar udgave. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 4. december 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.7 fra 56 stemmer
Gå til opskrift

Madpandekager er tynde pandekager uden sukker, som kan fyldes med oksekød, kylling eller grøntsager og serveres til aftensmad.

Dejen laves af mel, mælk, æg, salt og olie. Lad den gerne hvile kort, så melet optager væsken, og pandekagerne bliver lettere at bage tynde og smidige.

Opskriften giver cirka 12-15 pandekager og passer som aftensmad til fire personer.

Madpandekager

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 56 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 30 minutter min
Hviletid: 20 minutter min
Samlet tid: 1 time t 5 minutter min
Tynde pandekager uden sukker, beregnet til fyld med kød, kylling eller grøntsager. Opskriften giver cirka 12-15 pandekager.
Antal: 12 pandekager

Ingredienser

  • 300 g hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 4 æg
  • 4 spsk. solsikkeolie
  • smør (til stegning)

Fremgangsmåde
 

  1. Start med at komme 300 g hvedemel i en skål, og pisk gradvist 5 dl mælk i sammen med 1 tsk salt. På den måde undgår du klumper i dejen til dine madpandekager.
  2. Pisk derefter 4 æg i et ad gangen, og til sidst piskes 4 spsk. solsikkeolie i. Som sagt kan dejen sagtens også blot laves i en blender eller med en stavblender.
  3. Varm en pande på cirka 24-26 centimeter op ved middelhøj varme, og kom lidt smør på.
  4. Hæld et tyndt lag dej på panden, og vip straks panden, så dejen fordeles jævnt.
  5. Bag pandekagen, indtil overfladen har sat sig, og undersiden er let gylden. Vend den, og bag den kort på den anden side.
  6. Fortsæt med resten af dejen, og tilsæt lidt smør efter behov. Opskriften giver cirka 12-15 pandekager afhængigt af pandens størrelse og pandekagernes tykkelse.
  7. Mit råd er, at du laver dem så tynde som muligt. Smør til stegning tilsættes om nødvendigt.
  8. Læg de færdige pandekager oven på hinanden, og dæk dem løst til, så de holder sig bløde og smidige.

Næringsindhold

Kalorier178kcalKulhydrater21gProtein6gFedt8gMættet fedt2gKostfibre1gSukker2gSalt0.6g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Derfor skal dejen hvile

Når dejen hviler, får melet tid til at optage mælken. Det giver en mere ensartet dej, som er lettere at fordele i et tyndt lag på panden.

Hviletiden mindsker også risikoen for, at pandekagerne går i stykker, når de vendes eller senere rulles omkring fyldet.

Har du travlt, kan dejen bruges med det samme, men et kort hvil giver som regel et bedre resultat.

Sådan bliver pandekagerne tynde og smidige

Panden skal være varm, før den første portion dej hældes på, men den må ikke være så varm, at smørret branker. Justér varmen undervejs, hvis pandekagerne tager farve for hurtigt.

Brug kun dej nok til at dække panden i et tyndt lag. Vip panden med det samme, så dejen når helt ud til kanten.

Læg de færdige pandekager i en stabel. Varmen og dampen mellem dem holder dem bløde, så de er nemme at folde eller rulle omkring fyldet.

Tre forslag til fyld

Madpandekager med oksekød

Brun 400 gram hakket oksekød på en varm pande. Tilsæt et bundt forårsløg i tynde skiver, to til tre spiseskefulde soja, en teskefuld hvidløgspulver og en teskefuld paprika.

Kom en dåse hakkede tomater ved, og lad fyldet simre uden låg i 5-10 minutter, så det ikke er for vådt. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Fyld pandekagerne, og servér med salat, majs og peberfrugt. En rest chili con carne kan også bruges som fyld.

Madpandekager med kylling

Steg 300 gram kyllingebryst, og skær kødet i mindre stykker. Vend det sammen med 100 gram frisk spinat, 150 gram majs, 150 gram små tomater og to håndfulde hakket persille.

Smag fyldet til med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft. En hvidløgsdressing eller anden mild dressing kan serveres til.

Vegetariske madpandekager

Skyl 250 gram kogte kikærter, og vend dem sammen med 250 gram gulerødder i små tern, to teskefulde hvidløgspulver, to spiseskefulde soja, to spiseskefulde olivenolie og en til to teskefulde oregano.

Fordel blandingen på en bageplade, og bag den ved 200 grader varmluft i cirka 20 minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber, og servér fyldet med salat og eventuelt majs eller spirer.

Madpandekager eller tortillas

Madpandekager indeholder mælk og æg og bages som tynde, bløde pandekager. De har en mild smag og kan bruges med både danske, franske og mexicansk inspirerede fyld.

Tortillas er fladbrød uden æg og mælk. Dejen æltes og rulles ud, mens pandekagedejen er flydende og hældes direkte på panden.

Forberedelse, opbevaring og frysning

Dejen kan røres sammen dagen før og opbevares tildækket på køl. Rør den grundigt igennem inden bagning, og tilsæt eventuelt lidt mælk, hvis den er blevet for tyk.

Færdigbagte pandekager kan opbevares tildækket på køl i op til to dage. Varm dem kort på en pande, i ovnen eller i mikroovnen, inden de fyldes.

Pandekagerne kan også fryses. Læg bagepapir mellem dem, så det er nemt at tage det ønskede antal op. Optø dem på køl eller ved stuetemperatur.

Flere slags pandekager

Til dessert og sødt fyld kan du bruge opskriften på klassiske pandekager, som indeholder sukker og krydderier.

Prøv også japansk okonomiyaki, hvor kål og andre ingredienser blandes direkte i dejen før stegning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor går pandekagerne i stykker?

Dejen kan være for tyk, panden kan være for kold, eller pandekagen kan være vendt for tidligt. Lad overfladen sætte sig, før den vendes.

Kan dejen laves dagen før?

Ja. Opbevar den tildækket på køl, og rør den grundigt igennem inden bagning.

Kan jeg bruge fuldkornsmel?

Ja. Erstat op til halvdelen af hvedemelet med fuldkornsmel. Dejen kan få brug for lidt ekstra mælk.

Kan de laves med laktosefri mælk?

Ja. Brug laktosefri mælk i samme mængde som almindelig mælk.

Hvor mange skal man beregne pr. person?

Beregn cirka tre pandekager pr. person som aftensmad. Antallet afhænger af størrelsen og mængden af fyld.

Kan fyldte pandekager gratineres i ovnen?

Ja. Læg de fyldte pandekager i et ovnfast fad, tilsæt eventuelt lidt sauce og ost, og gratinér dem ved 200 grader, indtil de er gennemvarme.

Kan madpandekager fryses?

Ja. Læg bagepapir mellem pandekagerne, og frys dem i en lukket pose eller beholder.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Susanne Wilboe skriver

    januar 19, 2025 at 2:46 pm

    5 stars
    Bruger dine opskrifter flittigt,har prøvet andre,men vender ALTID tilbage til madens verden ,der er jeg altid sikker på gode resultater
    Tak for det.

    Besvar
  2. Margit Wohlert skriver

    oktober 27, 2021 at 3:01 pm

    5 stars
    Hej Madens verden
    Jeg er dyb taknemmelig for rigtig mange af dine gode opskrifter - jeg
    er 74 år og har virkelig fået " gejsten" tilbage til at lave mad -
    Har oprettet en mappe som jeg sætter de opskrifter i som jeg vil prøve. Tak for det 😆
    Mvh
    Margit Wohlert

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required