Sort hvidløg er en delikatesse, der stammer fra Asien. Det er endnu sundere end almindelige rå hvidløg, men hvad er det? Og hvordan bruger vi det?
Sort hvidløg ligner almindelige hvidløg, der er blevet brændt på et bål. Og det er faktisk ganske almindelige hvidløg, der har undergået en naturlig kemisk proces i ugevis.
De seneste år er du dukket op i den vestlige del af verden, først på gode restauranter og nu i supermarkeder. Vi kan købe dem på glas i velassorterede supermarkeder, og prisen er tre gange så høj som rå hvidløgs.
Så hvorfor spise sort hvidløg, når det hvide er så meget billigere og lettere at få fat i?
Der er to svar: Sort hvidløg er hamrende sundt, og smagen er lækker. Først noget om processen med at gøre hvidt til sort:
Dampes i flere uger
Alle kan lave sort hvidløg, hvis de har en trykkoger. Hvidløgene skal være i trykkogeren i mindst to uger, hvor de skal have mellem 60–90 grader varme.
Langsomt begynder en kemisk reaktion at ske, så hvidløgene skifte farve. Det er en såkaldt Maillard-reaktion, som er en reaktion mellem aminosyrer og sukkerstoffer.
Når vi steger en bøf, sker der en Maillard-reaktion med kødet. Det samme gør der, når vi har cookies i ovnen, eller når kaffebønner ristes.
Efter ugerne i varme skal hvidløgene tørres i en måneds tid. Både tørretiden samt dampningen skaber tilsammen en naturlig, kemisk proces, der forvandler hvidløgets konsistens, farve og smag.
Hvorfor er sort hvidløg så sundt?
Hvidløg har en række sundhedsfremmende egenskaber. Når hvidløget går fra hvidt til sort, bliver disse egenskaber
Når hvidløgenes kemiske reaktion sættes i gang ved opvarmning, bevirker det, at hvidløgets indhold af antioxidanter frigives.
Et sort hvidløg kommer derfor til at indeholde flere af de sunde antioxydanter, som er med til at bekæmpe skadelige stoffer i kroppen.
Hvidløg i sig selv kan booste immunsystemet, virker antibakterielt og styrke tarmsystemet. Når de er sorte, er effekten endnu større.
Anvendelse og tips
Disse sorte hvidsløgsfed smager anderledes end rå løg. Smagen er henad den femte grundsmag, umami, og er svær at sætte ord på.
Men forestil dig en blanding af modne, blå blommer og sød lakrids tilsat lidt balasamico-eddike. De er bløde og kan spises rå, men også bruges i alt fra marinader, salater, wokretter og kødretter.
Du kan også lave en mayonnaise, hvor du blender sort hvidløg ind i mayonnaisen og bruger den til sandwich eller burgere. Eller skære dem i skiver og drysse over en pastaret.
Du kan også blande et par fed i en oliventapenade, så får du en rigere smag. Følg eventuelt vores opskrift på tapenade og udskift det rå hvidløg med et sort: