Chili con carne opskrift på ægte Tex-Mex maner med møre oksekøds-stykker, mørk chokolade, peberfrugt og en utrolig krydderiblanding.
Denne chili con carne opskrift er en af de opskrifter, som dine gæster vil bede om efter at have smagt retten. Vi er så vant til at få chili con carne lavet på hakket kød, at de møre oksekødstern i denne ret er en behagelig overraskelse.
At retten får lov til at simre i et par timer med en aromatisk blanding af krydderier, masser af løg og hvidløg samt mørk chokolade, gør den bestemt ikke ringere. Tværtimod. Saucen bliver tæt og samler sig om de sunde bønner og det lækre kød.
Med og uden bønner
Chili con carne betyder chili med kød, og selvom vi bedst kender retten med hakket oksekød, er der frit slag i forhold til, hvilket kød du kan bruge. Nogle bruger halvt grisekød, halvt oksekød, andre små stykker af oksespidsbryst. Atter andre kommer slet ikke bønner i retten.
Faktisk er chili con carne Texas' nationalret og deres officielle deres chili con carne opskrift er uden bønner. Sådan lavede man retten ude på prærien, hvor cowboys havde tørret kød med sig og lavede simreretten over bål. Chokoladen og bønnerne er en vellykket integration af det mexicanske køkken.
Chili con carne opskrift
Chili con carne opskrift med tacos af blå majs
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 500 gram oksekød i tern
- 1 spsk jomfruolivenolie
- 1 peberfrugt
- 4 fed hvidløg presset
- 1,5 rødløg i både
- 1 dåse sorte bønner
- 1 dåse kidneybønner
- 1 rød chili skiver
- 1 grøn chili skiver
- 1 tsk stødt chili
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk kanel
- 1 tsk spidskommen
- 0,5 tsk cayennepeber
- 1 tsk oregano
- 30 gram mørk chokolade
- 1 dåse flåede tomater hele
- 1 dåse tomatpure lille
- 1 spsk brun farin
- 3 dl oksefond eller oksebouillon
- salt efter smag
- 1 håndfuld friske korianderblade
Sådan gør du
- Steg kødet og sæt det til side i en skål, når det har taget farve.
- Skær rødløg i både, pres hvidløg og skær chili i skiver.
- Svits de tre ingredienser i to minutter og tilsæt alle krydderierne.
- Steg i fem minutter og tilsæt de flåede tomater, tomatpure, brun farin samt oksefonden/bouillonen.
- Bring retten i kog og tilsæt chokoladen og oksekødet. Lad retten simre en time.
- Skær peberfrugten i 2 x 2 cm. stykker og tilsæt den i chili con carnen.
- Hæld bønnerne i en sigte, så væden kan løbe fra. Hæld dem derefter i retten og lad den simre i en halv time.
- Smag til med salt og server med en skål creme fraiche, frisk korianderblade samt tacos af blå majs.
Vidste du det om chili con carne?
- Retten er amerikansk inspireret af mexicansk mad.
- Oprindeligt var chili con carne uden bønner.
- Retten blev solgt i San Antonio, Texas, i begyndelsen af det 19. århundrede af kvinder, som blev kaldt chili queens. De lavede retten over bål foran deres vogn og solgte til forbipasserende.
- Hvert år afholdes der VM i chili con carne af International Chili Society.
Du kan også prøve at lave en af disse opskrifter på mexicansk mad:
Kom med din kommentar her