Her får du min opskrift på svinemørbrad stegt som vildt. Mørbraden steges på panden, og væden giver en virkelig lækker og vildtagtig sovs.
Svinemørbrad stegt som vildt giver en lækker og velsmagende ret til aftensmad, og så er den rimelig nem og hurtig at lave.
Vildtsmagen kommer blandt andet fra enebær og ribsgele, og tilsammen giver skyen altså en himmelsk god sovs.
Tilbehør kan være kartofler og kogte ærter, og opskriften er beregnet til fire personer.
Se også: Svinemørbrad med spidskål, blomkål og lækker sovs
Opskrift på svinemørbrad stegt som vildt
Svinemørbrad stegt som vildt
Ingredienser
- 1 svinemørbrad - afpudset
- 20 enebær - tørrede, knust og finthakket
- 1 teskefuld paprika
- 1 teskefuld timian - tørret
- salt og friskkværnet peber
- 2 spiseskefulde olivenolie
Desuden
- 3 skiver bacon - skåret i mindre stykker
- 1 gulerod - i små tern
- 1 stængel bladselleri - i små tern
- 1 lille løg - fint hakket
- 4 deciliter kalvefond - vand + koncentrat
- 5 enebær - knust
- 2 deciliter fløde
- 2 teskefuld ribsgele
- 1 citron - lidt citronsaft
- 1 spiseskefuld majsstivelse - udrørt i en smule koldt vand
Tilbehør
- 800 gram kartofler
- 400 gram ærter
Sådan gør du
- Til svinemørbrad stegt som vildt starter du med at afpudse mørbraden for sølvsene og fedt. Eller bed din slagter om at gøre det. Del mørbraden på midten, så den nemmere kan være på panden.
- Knus de tørrede enebær med en kniv og hak dem så fint som muligt. Kom dem på en tallerken sammen med paprika, timian, salt og friskkværnet peber. Vend det lidt rundt.
- Tril nu de to halve mørbrad godt i blandingen, så det sætter sig på kødet hele vejen rundt.
- Brun kødet i lidt olie en dyb pande, så det får lidt stegeskorpe. Brunes hurtigt ved en høj varme. Lægges til side.
- Kom bacon på panden, og steg det hurtigt af. Kom gulerod, bladselleri og løg ved, og lad det svitse et minuts tid.
- Læg mørbraden tilbage i panden, hæld kalvefond ved sammen med 5 knuste enebær, læg låg på og lad det nu koge ved svagere varme i ca. 15 minutter.
- Tag kødet til side på et skærebræt, og sigt indholdet fra panden over i en lille gryde. Kom fløde og ribsgele ved og lad din vildtsovs koge op. Jævn med lidt majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand, og smag til med lidt friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Svinemørbrad stegt som vildt serveres sammen med den lækre sovs, kartofler og ærter.
Kartoflerne kan koges, eller skæres i grove stykker, der vendes med lidt salt, hvidløgspulver, timian og peber, og bages ca. 35 minutter i ovnen ved 200 grader varmluft.
Linda
Jeg har et spoergsmaal vedr. kvantiteten af Enebaerrene. Opskriften kalder for 20 + 5 Enebaer. Jeg har altid hoert at man kun maa bruge ca. 8 af dem i en opskrift, hvordan forklares den meget store maengde i denne opskrift?
Britta
Har nu prøvet denne ret for første gang og serverede de grøntsager mm til, som sky til sovs er lavet på.
Min mand savnede dog lidt mere smag på vildtsovsen. Hvad kunne her bruges?