Her får du en god opskrift på chili con carne med chokolade. Klassisk ret fra Mexico med tilbehør i form af tortilla chips og creme fraiche.
Chili con carne med chokolade lyder måske en smule underligt, men chokoladen passer perfekt ind i den mexicanske chiliret.
Her får du en både nem og god opskrift på chili con carne med tilbehør, og retten passer fint til fire personer.
Opskrift på chili con carne med chokolade
Chili con carne med chokolade og tilbehør
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 2 store løg skåret i tern
- 4 fed hvidløg knust og finthakket
- 300 g hakket oksekød
- 2 dåser chilibønner bønner i chilisauce, du kan også bare bruge almindelige bønner
- salt og friskkværnet peber
- 6 blommetomater skåret i tern
- 3 spsk. balsamico
- 1 tsk. basilikum tørret
- 1 tsk. oregano tørret
- 1 teskefuld chilipulver eller efter behag
- ¾ tsk. chipotlepulver eller efter behag
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. stødt koriander
- 20 g mørk chokolade gerne 85%
- 1 dl øl pilsner
- 1 tsk. sukker
Desuden
- tomater i tern
- creme fraiche
- cheddar ost revet
- tortillachips
Sådan gør du
- Bland alle krydderierne sammen i en lille skål.
- Varm olie op i en gryde, og sautér løg til de bliver bløde, men de skal ikke tage farve.
- Tilsæt det hakkede kød og lad det svitse med, til det får farve, krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt hvidløg og lad det stege med, til det begynder at afgive duft.
- Hæld tomaterne ved og lad dem lige varme med i 1 minuts tid inden balsamico og krydderier tilsættes.
- Lad det stege lidt og tilsæt så bønner, øl, sukker og chokolade.
- Bring din chili con carne med chokolade i kog, skru ned og lad det stå i og simre i ½ times tid. Smag til og nu kan du det serveres - eller det kan stilles på køl, og varmes når det skal bruges.
Tips
Chili con carne med chokolade kan med fordel laves dagen før. Så smager den mexicanske ret faktisk endnu bedre.
Chiliretten nydes med det beskrevne tilbehør.
Se også disse opskrifter:
Chili con carne - den absolut bedste opskrift
Barack Obamas berømte chiligryde
Mexicansk suppe med græskar og chili
Denne opskrift er fra bloggen Newyorker By Heart,
der nu bor på Madens Verden. Find alle opskrifterne
ved at klikke på billedet herover!
Kom med din kommentar her