Bearnaise er en fløjlsblød sauce, der matcher bøfferne perfekt. Her får du fakta om fem forskellige saucer fra Knorrs til den hjemmelavet bearnaise.
En saftig bøf, ovnstegte kartofler og bearnaise. Det er et måltid, som kan få julelys i øjnene på enhver med mindre, man er vegetar.
Den silkebløde, gule sovs komplimenterer oksekød i en uhørt, lækker grad, og der bliver fortæret millioner af liter bearnaise i verden årligt.
I Danmark er 'Knorr Sauce Bearnaise' et hit. Da Forbrugerrådet Tænk lavede en smagstest af forskellige bearnaise-produkter i 2017, vandt Knorrs blandt test-forbrugerne.
Smagseksperterne var mindre glade for saucen, men mange er så vant til pulversaucens smag, at vi forbinder den med den rigtige bearnaisesmag.
En sauce - fem måder
Vi har samlet fem forskellige måder at lave bearnaisesauce på. Samtidig får du et overblik over, hvad de forskellige saucer indeholder.
Dybest set er det en sauce, der består af smør og æggeblommer tilsat en syrlig essens og estragon. Men som du kan se, er der langt flere ingredienser i dem, vi køber.
Her er så bearnaise i fem gear. Der er både noget for den travle, den traditionelle og den modige, som ikke er bange for at gå i krig med den sauce, der bare ikke må skille.
Færdig sauce, der skal opvarmes
Hvis man har travlt og gæsterne nærmest står og banker på døren, inden man er kommet hjem fra arbejde, så kan dette være en løsning. I Tænks smagstest var denne sauce favoritten blandt eksperterne, som især var glad for konsistensen.
Indhold: Vand, rapsolie, modificeret stivelse, mælkeprotein, skummetmælkpulver, grønsagsbouillon, sukker, løgmel, estragoneddike, gærekstrakt, salt, eddike, estragon. pasteuriseret æggeblommer, sennepsmel, smøraroma, krydderier, glukosesirup, druesukker, guargummi, citronsyre, æblesyre (E296), sorbinsyre (syntetisk konserveringsmiddel E202) samt stabilisatorerne E410, E412 og E401 og farvestoffet E160a, der findes i forskellige fødevarer, men ofte fremstilles syntetisk.
Derudover er der disse ingredienser i bearnaise-essensen: estragoneddike, salt og naturlige smagsstoffer fra blandt andet fra selleri og sennep.
Sådan laves saucen: K Salats bearnaisesauce kan købes færdiglavet i plastikbøtter. Saucen hældes blot op i en gryde og opvarmes, så er den klar til at blive spist.
Knorrs bearnaise
En pakke med Knorrs Bearnaise indeholder fire breve pulver. I alt er der sauce nok til 16 portioner. Hvis du skal lave Knorrs sauce, kan du komme frisk, finhakket estragon i saucen og en sjat hvidvinseddike inden servering, så den får lidt mere bearnaisesmag.
Indhold: Stivelse fra kartoffel og ris, salt, mælkeprotein, hvedemel, druesukker, palmefedt, gærekstrakt (smagsforstærker), vallepulver, majsstivelse, citronsyre, løg, mælkesukker, estragon, sukker, aroma, emulgator (så sovsen ikke skiller), krydderier og hvidvinsekstrakt.
Knorr har også en variant, de kalder ”100 % naturlige ingredienser”.
Indhold: Tørret æggeblomme, majsstivelse, kartoffelstivelse, sukker, havsalt, skummetmælkspulver, løg, krydderurter og krydderier bl.a. estragon, kørvel og gurkemeje, citronsaftpulver, majsolie og salt.
Sådan laves saucen: Kom smør i en gryde, tilsæt bearnaise-pulveret og rør det sammen. Tilsæt mælken og lade saucen koge i et par minutter, mens du rører i gryden.
Hjemmelavet med færdigkøbt essens
Indhold: Vand, æggeblommer, smør, estragon, citron og bearnaise-essens, der er lavet af følgende ingredienser: Eddike, løg, salt, krydderier, krydderiekstrakter, antioxidant, syntetisk fremstillet farve og sulfitter til at konservere.
Sådan laves saucen: Den mest kendte bearnaise-essens på markedet er Beauvais' essens i den lille, klare flaske, man kan købe i alle supermarkeder. Du finder opskriften her, og hvis du følger den, skal du nok ende med en fin sauce.
Hjemmelavet helt fra bunden
Indehold: Sherryeddike, hvidvin, skalotteløg, estragon og salt til essensen samt vand, æggeblommer, smør og citron til saucen.
Sådan laves saucen: Er du klar til at bruge tiden og kræfterne? Og har du mod på at lave en bearnaisesauce helt fra bunden, skal du begynde med at lave din egen bearnaise-essens. Derefter følger du ovenstående opskrift på sauce bearnaise.
Sous vide-versionen
Indeholder: smør, æggeblommer, bearnaiseessens hjemmelavet eller købt, citron, estragon, friskkværnet peber.
Sådan laver du den: Du finder her Madensverden.dks opskrift på en bearnaise, der med garanti ikke skiller. Den er lavet i en sous vide, og er nærmest umulig at ødelægge, da alle ingredienserne kommes ned i en sous vide og så passer de sig selv i ca. 25 minutter, til saucen er færdig:
Sauce bearnaise sous vide – nem og sikker opskrift.
Opskrifter med bearnaise
Scoremiddag for to: Tournedos med bearnaise
Grøntsagsbearnaise - hjemmelavet bearnaise med grøntsager
Opskrift på verdens bedste bearnaisesmør
Super lækre bearnaise kartofler
Comments
No Comments