Hvordan får du dit barn til at spise mere grønt? Her giver kostvejleder Miriam Koldt gode råd til at få børn til at spise flere grøntsager.
Jeg tror, vi alle kender det - vi ønsker, at vores børn spiser flere grøntsager.
Nogen af os mener sikkert, at årsagen til, at de ikke gør det, er, at børnene er kræsne - og at man ikke kan tvinge børn til at spise noget, de ikke har lyst til. For det samme gælder os voksne - vi spiser jo heller ikke mad, vi ikke kan lide.
Jeg er helt enig i, at man ikke skal tvinge børn til at spise noget, de ikke selv vil. Men der er dog nogle små fif, man kan gøre brug af for at få sine børn til at spise lidt sundere.
Vi er ikke født kræsne
Vi er ikke født kræsne! Husk det, når I laver mad. Der er selvfølgelig forskel på et barn på 2 til 4 år, hvor mad generelt er helt nyt, og et børnehavebarn eller skolebarn, som godt ved, hvad det er, de spiser - men fravælger det, fordi en chokoladekiks nu engang smager bedst.
Da jeg arbejdede som selvstændig kostvejleder, havde jeg ofte frustrerede forældre, som gerne ville leve sundt, og som ikke orkede at lave forskellig mad til børn og voksne.
Dem hjalp jeg med idéer, som I også kan forsøge jer med derhjemme. Og ja, nogle af dem er måske ikke lige til at nå midt i en travl hverdag og midt i den såkaldte ”ulvetime”, men så afprøv andre ting eller gør mere ud af det i weekenden.
Sådan får du de helt små til at spise sundt
Lad os starte med de mindste. Lige så snart din lille trold derhjemme, må få mos og overgår til fast føde, så lad dit barn være med i køkkenet.
De små elsker at sidde på køkkenbordet og være ”med” til at lave mad.
Køb et sæt baby bestik i plast og lad barnet være med til at ”skære” og røre i maden. De helt små er jo så taknemmelige og nemme at have med i alt, hvad vi gør.
Lad endelig barnet smage på det, han eller hun sidder med. Putter din lille trold et stykke tomat i munden, så sig ”mmmm, den smager godt” og nap så et stykke selv også, så barnet bliver stimuleret og inspireret til mere.
Det sender også et signal om, at det her faktisk smager godt.
Opdel grøntsagerne, men server de samme
Jeg er stor fortaler for at de helt små, skal have opdelt deres mad på deres tallerken, således at de kan se, hvad det er, de spiser. Og du kan samtidig holde lidt øje med, hvad dit barn fortrækker.
Men her er det vigtigt, at I som forældre ikke bare efterkommer det, de vælger.
Hvis din lille Ella kun napper agurken og lader gulerødder og ærter ligge, så skal du her forsætte med at servere gulerødder og ærter, også selv hun fravælger det 10 gange.
Du kan nogen gange undlade agurken og servere gulerødder og ærter.
Husk igen, at vi ikke er født kræsne!
Du kan af og til tage en ting fra hendes tallerken, spise den og tilkendegive, at den smager godt. OG ellers ikke gøre ret meget andet.
Og lad endelig dit barn mærke maden mellem fingrene. Ja, vi synes måske ikke, det er særligt skikkeligt, men det er nu engang en stor del af små børns udvikling. De mærker madens konsistens med fingrene, og derfor har det stor indflydelse på, hvor meget de smager på tingene.
Lad de 5-8-årige hjælpe med madpakken
De 5-8-årige går i børnehave og skole og skal derfor have madpakke med hver dag.
Og selv om mange af os forældre synes, det er nemmere, vi bare selv laver deres madpakke, så prøv måske bare 1-2 dage om ugen at planlægge madpakken, så dit barn er med ind over.
Ofte kan vi faktisk blive overrasket, over de valg de tager, når det handler om madpakken.
Læg pålæg, frugt, grønt frem på bordet, men pas på med ALT for mange valg, så bliver dit barn ubeslutsomt. Men lad ham eller hende vælge selv, og lige så lade dit barn smøre sin egen madpakke.
Der er også lidt stolthed forbundet med det hos dit barn, og det vil føle, at det er med til at bestemme.
Giv børn få, men gode valg
En klassisk fejl, som ALLE mennesker begår, er spørge barnet: "HVAD kunne du tænke dig at have med?" For hvis du siger sådan til dit barn, er der stor risiko for, at din store dreng vælger chokoladebollen og mælkesnitten.
Det er altid en god idé for eksempel at lægge to ting på bordet og spørge: "HVILKE af de to vil du gerne have med?” Her har du så valgt at barnet måske kan vælge mellem agurk og ostestave, eller små tomater og en lille pølsestang. Og så ellers holde fast i de to valg.
Du vælger jo selvfølgelig selv, hvilke ting dit barn skal kunne vælge imellem, men husk dog at have grøntsagerne med i dine tanker.
Udnyt farver og former til at gøre grøntsager spændende
Noget andet som også kan få børn til at spise mere grønt, er hvis det er skåret på en bestemt måde eller har særlige farver.
Og her taler jeg ikke om, du skal stå og skære agurk skulptur som ligner en action figur med vinger, og anrette æg, så de ligner små kyllinger. Det overlader vi til Instagramfolket.
Men der findes et hav af små udstikker forme, som er nemme og sjove at bruge.
Farver i vores mad er vigtigt for os alle, for farver giver os lyst til at spise, det skaber appetit. Så du kan lære dit barn fra starten, at der måske nogen gange er salat på rugbrødet sammen med spegepølsen.
Eller hvis du laver sandwich til madpakken, så kom salat og peberfrugt, sammen med for eksempel ost og skinke.
Vi kender det jo selv ikke? En sandwich uden salat, er bare ikke så spændende, som en sandwich med smæk på lækre farver.
Lad være med at skjule grøntsagerne
Du siger måske ”jamen, er det ikke nemmere at skjule grøntsagerne i maden, så mit barn får de grøntsager, han skal?”
Jo, det er en ting, som har været brugt i mange år, men spørger du mig, så bidrager det ikke til lysten til at spise grønt frivilligt. Du gemmer grøntsagerne, for barnet, med andre ord, barnet får ikke noget forhold til grønt og er ikke medbestemmende, og i sidste ende ender det ofte med, at barnet ikke spiser det grønne.
Min egen datter er i dag 13 år, og helt op til hun var 10 delte jeg for eksempel salaten op på hendes tallerken. Der gik ikke noget af mig for at dele hendes mad op, kontra de voksnes. Det var sådan hun bedst fik spist det grønne. Jeg stod IKKE og lavede anden mad, men jeg blandede det bare ikke sammen.
Fik vi for eksempel gryderet, hvor der kan være mange ting i, jamen så fortalte jeg hvad der var i. Jeg løj ikke, og grøntsager som champignon, som rigtig mange børn ikke bryder sig om, jamen dem smagte hun på, og fravalgte, og det var ok, men jeg fjernede dem ikke fra tallerken.
Med andre ord, lad være med at stresse over det, men hav samtidig ro på. Dit barn skal nok spise, hvis han/hun er sulten.
Lad for guds skyld være med at føje barnet, med riskiks, saftevand, nuggets og andet mad uden næring, bare fordi du tænker ”jamen, han skal jo ikke sulte”.
Børn sulter ikke, de skal nok spise før eller siden, for husk: Vi er ikke født kræsne. Vi kan tale om at være stædige, men det er en anden snak.
Spørgsmålet er bare, hvem der vinder kampen her. Og nogen gange er vi bare nødt til at være den voksne, der ved, hvad der er bedst for vores børn.
Jeg er da helt med på, der kan være situationer, hvor man vælger den lette løsning, ork ja, det har jeg da selv brugt. Så længe man ikke, gør det til en dårlig vane.
Det er os som forældre, der skal guide og vejlede vores børn gennem livet. OG som med alt muligt andet, er dette også en proces.
Der er aldrig en regel uden undtagelse, men jeg håber jeg har skabt lidt tanker til dig som forælder, rykket til lidt holdninger måske, for i sidste ende vil vi jo vores børn det bedste.
Del dine ideer og tanker med os andre her: