Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Tilbehør › Grønne bønner med hvidløg

Grønne bønner med hvidløg og citron

bønner med hvidløg [novashare_inline_content] Tilbehør
Grønne bønner med hvidløg og citron steges i smør på panden og er nemt tilbehør til blandt andet kød og fisk. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 28. september 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 4 stemmer
Gå til opskrift

Grønne bønner med hvidløg og citron er nemt tilbehør, der laves på panden på få minutter. Du kan bruge både friske og frosne bønner.

Her får du en enkel måde at tilberede grønne bønner på, hvor de steges i brunet smør med hvidløg og til sidst smages til med friskpresset citron.

Bønnerne passer godt som tilbehør til både kød, fisk og frikadeller, og hele retten er klar på omkring 10 minutter.

Grønne bønner med hvidløg og citron

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 4 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 5 minutter min
Samlet tid: 10 minutter min
Nem opskrift på grønne bønner med hvidløg og citron. Bønnerne steges i smør på panden og er klar som tilbehør på ca. 10 minutter.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 g grønne bønner
  • 4 fed hvidløg
  • 50 g smør
  • 2 spsk. citronsaft (friskpresset)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Nip eller skær enderne af de friske 400 g grønne bønner. Bruger du frosne bønner, er de normalt klar til brug.
  2. Pil 4 fed hvidløg, og gør hvidløgspresseren klar.
  3. Varm en stor pande op ved en middel varme, og kom 50 g smør på. Lad det bruse af og blive let nøddebrunt.
  4. Pres hvidløgsfeddene ned i smørret, og lad det stege med i ca. 30 sekunder. Ryst eller vend rundt på panden, så hvidløget fordeles i smørret.
  5. Kom de grønne bønner på panden, og vend dem godt rundt i hvidløgssmørret.
  6. Steg bønnerne 4-5 minutter ved middel varme. Vend dem flere gange undervejs.
  7. Kom 2 spsk. citronsaft, friskpresset, over bønnerne.
  8. Smag til med salt og friskkværnet peber, og servér straks.

Næringsindhold

Kalorier122kcalKulhydrater7gProtein2gFedt10gMættet fedt6gKostfibre3gSukker3gSalt1.7g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Friske eller frosne grønne bønner

Du kan bruge både friske og frosne grønne bønner i denne opskrift.

Friske bønner skal nippes eller have enderne skåret af inden tilberedning. Frosne bønner kan kommes direkte på panden uden først at blive tøet op eller kogt, men de kan kræve lidt ekstra tid, fordi de sænker temperaturen på panden.

Lad dem stege, til de er gennemvarme og tilberedte, men stadig gerne har lidt bid.

Du kan læse mere om sorter, anvendelse og tilberedning i min guide til grønne bønner.

Grønne bønner skal tilberedes

Grønne bønner bør ikke spises rå. De indeholder naturligt lektiner, som nedbrydes ved opvarmning.

Derfor skal bønnerne altid tilberedes, inden de spises. Det kan være ved kogning, dampning, bagning eller som her ved stegning på panden.

Når de er tilberedte, må de gerne bevare lidt fasthed og bid.

Pas på hvidløget på panden

Hvidløg får hurtigt en bitter smag, hvis det bliver for mørkt.

Derfor tilsættes det først, når smørret er brunet, og det får kun kort tid på panden, inden bønnerne kommer ved og sænker temperaturen.

Fire fed giver en tydelig hvidløgssmag. Vil du have en mildere udgave, kan du sagtens bruge lidt mindre.

Læs også min guide til hvidløg med tips og opskrifter.

Citron giver friskhed

Citronen er vigtig i den ellers meget enkle ret, fordi syren bryder den fyldige smag fra smørret og hvidløget.

Start med 2 spiseskefulde friskpresset citronsaft, og smag derefter til. Hvor meget citron der skal bruges, afhænger af hvor syrligt du ønsker tilbehøret.

Du kan også rive en smule fint citronskal over bønnerne lige inden servering. Brug i så fald en usprøjtet citron.

Hvad passer bønner med hvidløg til?

De stegte bønner er et enkelt grøntsagstilbehør, der passer til mange forskellige hovedretter.

Prøv dem eksempelvis til klassiske frikadeller sammen med kartofler, eller servér dem til ovnbagt laks.

De passer også godt til stegt oksekød, svinekød eller kylling, hvor citronen giver lidt friskhed ved siden af kødet.

Variationer

Opskriften kan nemt varieres uden at ændre den grundlæggende idé.

Du kan eksempelvis tilsætte lidt chiliflager sammen med hvidløget eller drysse hakket persille over ved servering.

Opbevaring og genopvarmning

Grønne bønner med hvidløg smager bedst direkte fra panden, mens de stadig har lidt bid.

Rester kan opbevares i en lukket beholder i køleskabet. Varm dem kort på en pande ved middel varme, så de bliver gennemvarme uden at blive unødigt bløde.

Du kan eventuelt tilsætte en lille smule frisk citronsaft efter genopvarmningen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge frosne grønne bønner?

Ja. De kan kommes direkte på panden fra frost og behøver ikke forkoges. Beregn eventuelt lidt længere stegetid.

Skal grønne bønner koges før stegning?

Nej, ikke i denne opskrift. De tilberedes direkte på panden i smørret.

Kan man spise grønne bønner rå?

Nej. Grønne bønner skal tilberedes, inden de spises.

Hvordan undgår jeg, at hvidløget bliver bittert?

Lad ikke hvidløget stege alene for længe. Ca. 30 sekunder i smørret er nok, inden bønnerne tilsættes.

Kan jeg bruge olie i stedet for smør?

Ja, men smagen bliver anderledes. Smørret giver en fyldigere og mere nøddeagtig smag, når det brunes let.

Hvad passer grønne bønner med hvidløg til?

De passer blandt andet til frikadeller, laks, kylling, svinekød og oksekød.

Kan retten laves i forvejen?

Den kan godt laves i forvejen, men bønnerne har den bedste konsistens direkte fra panden. Hvis de genopvarmes, så gør det kortvarigt.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Karen Rask skriver

    februar 22, 2025 at 7:43 am

    Hej.
    Retten med stegte bønner ser lækker ud.
    Men er den med friske bønner? Svært at få fat på nu.
    Kan den laves med frosne? Eller blir de for bløde? Uden bid?
    Mvh
    Karen

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      februar 23, 2025 at 6:32 am

      Hej Karen
      Ja, vi er desværre ikke i sæson med grønne bønner lige nu, men du kan sagtens bruge frosne bønner. Det gør jeg ofte. De skal ikke forkoges.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  2. Claudia skriver

    december 27, 2021 at 2:03 pm

    Hvis nu, man påtænker at bruge frosne bønner, skal disse så først tøes op? Eller kommer man dem direkte på panden i frossen tilstand?

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required