Portobello pizza er en nem og hurtig snack. Den er også sundere end den klassiske version, da der ikke er brødbund men blot svampe som bund.
Portobello pizza laves kun af få ingredienser, og alle sammen nogen som man måske allerede har i sit køkken. Det gør opskriften let at følge, så alle kan være med.
Man kan vælge at tilføje den topping, man selv er fan af, så som små pepperoni eller blandede grøntsager.
Når jeg spiser pizza, foretrækker jeg altid dem med svampe, så derfor tilføjer jeg ikke ekstra på dem her.
Disse små herligheder er også keto-venlige, da de ikke indeholder kulhydrater, men man behøver selvfølgelig ikke at følge keto-kuren for at nyde dem. Alle ville nemlig holde af at spise dem.
Opskrift på portobello pizza - nemme snacks
Ingredienser
- 6 stk portobellosvampe
- 6 spsk tomatsauce
- 100 gram mozarella revet
- 6 stk cherrytomater
- 6 tsk pesto
- 1 tsk salt
- 1 tsk oregano stødt
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 200 grader almindelig ovn. Vask nu svampene og fordel dem på en bageplade med bunden opad. Drys dem med salt og bag dem i fem minutter.
- Tag dem ud af ovnen og put en spiseske tomatsauce på hver svamp, og fordel det rundt til kanterne.
- Skær nu cherrytomaterne i halve og tilføj to halve cherrytomater på hver af svampene. Tag nu pestoen og tilføj en teske af det til hver svamp.
- Fordel al osten på de seks svampe. Drys med oregano og bag dem nu i cirka 15 minutter - eller indtil osten er gylden og svampene er begyndt at rynke lidt.
- Pynt med frisk basilikumblade og server straks.
Tips
Kun fantasien sætter grænser, man kan tilføje lige det, man ønsker. Prøv for eksempel forskellige slags ost.
Se også mine andre opskrifter på alternative versioner på pizza som smager himmelsk, for eksempel blomkålspizza eller tyrkisk pizza kaldet pide.
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.