Her får du en opskrift på kartoffelomelet med spinat og feta. En lækker omelet med kartofler, der er god til brunch, frokost eller aftensmad.
Kartoffelomelet er en skøn og nem ret, som du kan servere til både brunch, frokost og en mættende aftensmad.
Husk et godt stykke groft brød til, og sådan en omelet med kartofler er nem at lave.
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, måske tre. Tilsæt lidt mere æg, feta og spinat til fire personer.
Opskrift på kartoffelomelet
Ingredienser
- 6 æg
- 5 kartofler kogt næsten møre, skåret i skiver
- 100 g spinat frisk og skyllet
- 2 fed hvidløg finthakket
- 100 g feta afdryppet og smuldret
- salt og friskkværnet peber
- Lidt mælk
- olivenolie
Sådan gør du
- Pisk æg med salt, friskkværnet peber og lidt mælk, bland let smuldret feta i.
- Varm olie op på en slip-let pande og kom kartoffelskiverne på, lad dem stege svagt gyldne.
- Kom finthakket hvidløg ved og den frisk spinat ved. Vend godt rundt og pas på at hvidløget ikke får for meget farve.
- Når spinaten er faldet sammen så hæld ægge-/fetamassen over, løft lidt op i grøntsagerne, så æggemassen fordeles godt.
- Skru ned på rimelig lav varme og læg låg eller stanniol over, lad din kartoffelomelet stå i 15 minutter.
- Løsn omeletten i kanterne og lad den glide over på et stort låg.
- Læg panden over og vend hurtigt rundt, steg få minutter, så kartofffelomeletten også får lidt farve på den anden side.
Næringsindhold
Note
Kartoffelomelet med spinat og feta serveres straks, og gerne sammen med en tomatsalat og groft brød.
Se også disse opskrifter: