Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Brunch › Blødkogt æg

Blødkogt æg

Billede med blødkogt æg. [novashare_inline_content] Brunch og morgenmad
Hvor længe skal man koge et blødkogt æg, og skal det i koldt eller kogende vand? Spørgsmålene er mange, selvom det er nemt og simpelt at koge et æg. Kogetiden på et blødkogt æg er fem minutter, afhængig af størrelsen på ægget. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 6. januar 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.9 fra 102 stemmer
Gå til opskrift

Få den præcise kogetid på blødkogte æg, så æggehviden bliver fast, mens blommen forbliver varm, blød og flydende.

Et køleskabskoldt æg i størrelse M eller L skal som udgangspunkt koge i cirka fem minutter. Små æg skal have 4-4½ minut, mens XL-æg skal have 5½-6 minutter. Her får du den enkle metode, så dit blødkogte æg får den helt rigtige konsistens.

Hvor længe skal et blødkogt æg koge?

Kogetiden afhænger især af æggets størrelse og temperatur.

Æggets størrelseKogetid
S4-4½ minut
M eller LCirka 5 minutter
XL5½-6 minutter

Tiderne gælder for køleskabskolde æg, der sættes ned i kogende vand. Tag tid, så snart æggene kommes i gryden.

Der kan være mindre forskelle fra komfur til komfur. Når du har fundet den tid, der passer til din gryde og dine æg, kan du med fordel bruge den samme fremgangsmåde hver gang.

Blødkogt æg

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.9 fra 102 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 5 minutter min
Samlet tid: 10 minutter min
Hvor længe skal et blødkogt æg koge? Se tider for S, M/L og XL, og få en nem metode til fast æggehvide og en blød, flydende blomme.
Antal: 1 person

Ingredienser

  • 1 æg (størrelse M/L)

Fremgangsmåde
 

  1. Kom vand i en gryde, så det står et par centimeter op. Kog vandet op.
  2. Læg forsigtigt 1 æg i det spilkogende vand. Eller hvor mange æg du ønsker at tilberede.
  3. Kog 5 minutter under låg, for så er det blødkogt.
  4. Kom koldt vand i gryden så ægget er dækket med vand, og lad det trække i 30 sekunder.

Næringsindhold

Kalorier63kcalKulhydrater0.3gProtein6gFedt4gMættet fedt1gSukker0.2gSalt0.2g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan får du det bedste resultat

Brug gerne æg af samme størrelse, så de bliver færdige samtidig. Hvis æggene har stuetemperatur, kan de blive færdige lidt hurtigere end æg direkte fra køleskabet.

Låget skal blive på gryden under tilberedningen. Det holder temperaturen stabil og sikrer en mere ensartet kogning.

Det kolde vand efter kogningen er også vigtigt. Uden afkøling fortsætter varmen med at tilberede ægget, og blommen kan derfor nå at blive mere fast.

Er du helt vild nørdet omkring kogetiden på et blødkogt æg, så har forskere faktisk lavet en formel, så du altid rammer det helt perfekte blødkogte æg. Det er nu en meget sjov formel, men måske ikke så brugbar i hverdagen.

Hvis ægget bliver for blødt eller hårdt

Er æggehviden stadig for blød, kan du give æggene 20-30 sekunder længere næste gang.

Er blommen blevet for fast, skal kogetiden tilsvarende forkortes lidt. Selv små ændringer i kogetiden kan mærkes på et blødkogt æg.

Vil du have en mere cremet og kun let flydende blomme, kan du i stedet lave et smilende æg. Skal blommen være helt fast, kan du følge opskriften på hårdkogte æg. En tredje mulighed er pocheret æg.

Servering

Blødkogte æg serveres traditionelt i æggebægre med salt, friskkværnet peber og ristet brød. De passer godt til morgenmad, brunch eller et let mellemmåltid.

Du kan også servere dem med rugbrød, avocado, tomater eller sprødstegt bacon.

Fødevaresikkerhed

Små børn, ældre og personer med svækket immunforsvar anbefales som den sikreste løsning at spise æg, hvor både æggehvide og blomme er gennemvarmet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange minutter skal et blødkogt æg have?

Et køleskabskoldt æg i størrelse M eller L skal have cirka fem minutter. Små æg skal have 4-4½ minut, mens XL-æg typisk skal have 5½-6 minutter.

Skal æggene lægges i koldt eller kogende vand?

I denne metode lægges æggene forsigtigt i kogende vand. Kogetiden starter, når æggene sættes ned i gryden.

Skal der låg på gryden?

Ja. Låget hjælper med at holde en stabil temperatur og bør blive på under hele kogningen.

Skal der salt i vandet?

Det er ikke nødvendigt at tilsætte salt. Saltet har ingen afgørende betydning for æggets konsistens.

Kan et blødkogt æg varmes op igen?

Det anbefales at spise blødkogte æg med det samme. Ved genopvarmning er det vanskeligt at bevare den flydende blomme.

Kan man lave blødkogte æg i en airfryer?

Ja, men tid og temperatur afhænger af airfryeren. Se den separate guide til æg i airfryer.

Hvad er forskellen på et blødkogt og et smilende æg?

Et blødkogt æg har en flydende blomme. Et smilende æg får lidt længere tid, så blommen bliver cremet og kun let flydende.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Poul Vesterlund Sørensen skriver

    august 28, 2023 at 4:28 pm

    Godt indlæg, men blødkogt kan også laves i Air Freyer. 180 grader i 8 minutter,men husk at prikke hul i bunden af ægget.
    Mvh PVS.

    Besvar
  2. Ruth skriver

    august 28, 2023 at 1:14 pm

    Er ikke helt enig med dig, for en gangs skyld😉 Jeg har i mange år gjort sådan:
    Prik hul i æggene. Læg dem i en gryde med 1 cm koldt vand. Låg på. Når vandet koger, skal de have 5 min. Det virker også hver gang 🥚👍

    Besvar
  3. Carsten Sørensen skriver

    august 27, 2023 at 9:54 am

    Jeg har erfaring med nylagte æg 1-3 dage gamle og æg fra køl i supermarked , der er stor forskel i kogetid ,det beskrives aldrig....

    Besvar
  4. Carsten Carstens skriver

    januar 23, 2023 at 3:15 pm

    kold vand dur ikke hvis du har induktion plader

    Besvar
  5. Mogens Bjørre skriver

    april 18, 2021 at 11:31 am

    For mange år siden gav Nesa det spare råd, at komme 2 spiseske fulde vand ned i gryden, lægge æggene ned i og låg på. Fuld varme indtil dampen kommer ud fra låget. Sluk for varmen og sæt stopuret til 5 minutter. Vi bruger det altid med godt resultat - dog står vi ikke og måler 3 spiseskefulde. Bare sådan ca! Tak forøvrigt for en rigtig god hjemmeside, som vi bruger tit!

    Besvar
  6. Holger skriver

    marts 13, 2021 at 8:46 am

    Forskel på æg i størrelse, men jo også om ægget har stuetemperatur eller direkte fra køleskab. Det er nærmest en videnskab.

    Besvar
  7. Bardur skriver

    marts 13, 2021 at 8:46 am

    Jeg har altid puttet æggene i koldt vand og efter det begynder at koge så skal de koge i 3 min afhænger af størelsen af æggene og så i koldt vand efter kogning og de bliver altid perfekte 9 ud af 10 gange ihvertifald 🙂

    Besvar
  8. Per skriver

    marts 13, 2021 at 8:45 am

    Et godt råd, ryst hvert æg før kogning, så har man blommen i midten og kan eks. lave flotte æggemader.

    Besvar
  9. Else skriver

    marts 13, 2021 at 8:45 am

    Min æggekoger klarer det perfekt og jeg behøver ikke holde øje med tiden.

    Besvar
  10. Henry skriver

    marts 13, 2021 at 8:44 am

    Bummelum det er rigtigt.👍

    Besvar
  11. Lotte skriver

    marts 13, 2021 at 8:44 am

    6 min og 30 sek så bliver det ikke mere perfect 👍

    Besvar
  12. Ib skriver

    marts 13, 2021 at 8:44 am

    Har brugt æggekoger i snart 50 år. Ingen grund til at koge alt det vand i en gryde, bare for at smide det ud!🐔

    Besvar
  13. Janne skriver

    marts 13, 2021 at 8:43 am

    Jeg husker ikke lige min metode, men mindes de var perfekte 😇 eller tager jeg helt fejl ?

    Besvar
  14. Anette skriver

    marts 13, 2021 at 8:42 am

    Det er efterhånden en videnskab at koge et æg

    Besvar
  15. Karin skriver

    marts 13, 2021 at 8:42 am

    I kogende vand i 5min så er det perfekt

    Besvar
  16. Gitte skriver

    marts 13, 2021 at 8:42 am

    De mest perfekte æg laves ved at lægge ægget i koldt vand i gryden. Når det kommer op og koge, slukkes der og hårdkogt skal stå 9 min og blødkogt 5 min. Lad gryden stå på pladen 😊

    Besvar
  17. Niels skriver

    marts 13, 2021 at 8:41 am

    Brug en æggekoger - den ringer når ægget er klar - 😊

    Besvar
  18. Susanne skriver

    marts 13, 2021 at 8:41 am

    Æggene lægges i koldt vand når vandet koger, koges de i 3,25 min 👍perfekte hvergang

    Besvar
  19. Dorthe skriver

    marts 13, 2021 at 8:41 am

    Blødkogt koger jeg 6 min uden låg og kommer i når vandet koger - perfekte æg hver gang 🙂
    Hårdkogte 10 min ( efter min smag 9 min da jeg elsker det flyder lidt )

    Besvar
  20. Per skriver

    marts 13, 2021 at 8:40 am

    5-7-9 reglen har jeg altid brugt, og den passer jo fint til artiklens 5 minutters kogetid. 👌🏻

    Besvar
  21. Ove Simonsen skriver

    februar 24, 2019 at 12:05 pm

    Det med at koge æg i lidt vand, er et ret godt trick i forhold til at spare energi, da den energimængde der skal til for at lave faseskiftet fra kogende vand til damp er enormt og helst skal undgåes så meget som muligt.
    På kollegie i Århus lærte jeg for 30 år siden denne metode:
    Læg æggene i koldt vand 1 - 1 1/2 cm. Fuld skrald på kogepladen, indtil vandet lige begynder at koge. Herefter skal der enten slukkes helt (gamle kogeplader) eller pladen skrues ned på næstlaveste niveau (glaskeramiske/induktion). Alt efter antal af æg, deres størrelse og grydens evne til at holde på varmen, vil man efter ca. 8 min ha' blødkogte æg, 10 min "smilende" æg og 12 min. hårdkogte æg.
    Fordelen ved at bruge kold vand er, at mens vandet opvarmes fra tappetemperaturen på ca. 7 gr. og op til kogepunktet vil agglutineringsprocessen allerede starte og energiforbruget forminskes.

    Besvar
    • Madensverden.dk skriver

      februar 25, 2019 at 7:30 am

      Hej Ove

      Tak for det - dejligt indspark. Det at koge æg er en videnskab 🙂

      Alt det bedste

      Holger

      Besvar
      • Rogers Søgaard skriver

        september 08, 2021 at 4:13 pm

        5 stars
        Hej Ove.
        Koldtvandsmetoden med alle dens fordele har jeg anvendt i mange, mange år. Og vundet anerkendelse for at være den i familien, hvis blødkogte æg er perfekte. Altid!
        At sænke ægget i kogende vand er en aldeles unødvendig omvej, på samme må som at lune ægget for at undgå at det revner. Man prikker ægget i bunden, så er risikoen for revner minimal. Mellemstore æg 7 minutter.
        Vh. Skagbo.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required