Her får du min opskrift på veganske pandekager, der naturligvis laves uden hverken æg, smør og mælk. Og de smager næsten som traditionelle pandekager.
Af denne opskrift får du ca. 10 veganske pandekager, selvfølgelig afhængig af hvor store og tykke du laver dem.
Men jeg vil anbefale dig, at du laver dem store og tynde, for så synes jeg pandekagerne smager bedst.
Ingredienser til veganske pandekager
75 gram sukker
150 gram hvedemel
20 gram olie
5 gram vaniljesukker
5 gram bagepulver
3 gram stødt kardemomme
Et lille nip salt
400 gram sojamælk
Fremgangsmåde
- Sukker og hvedemel blandes sammen i en skål, og olie piskes i. Du kan blandt andet anvende en god rapsolie.
- Derefter kommes vaniljesukker i sammen med bagepulver og kardemomme. Tilsæt også en lille smule salt.
- Derefter piskes sojamælk gradvist i dejen til dine veganske pandekager, og du skal piske indtil der ikke er flere klumper tilbage. Pandekagedejen er dog ret nem at piske fri for klumper.
- Nu skal pandekagedejen i køleskabet i 45 minutter. Det er vigtigt at den får lov at samle sig på køl, for så er det bare meget nemmere at bage pandekager af den.
- Varm en pande op ved en god varme, og kom en klat vegetabilsk margarine på. Bag nu de skønneste, tynde veganske pandekager.
- Læg pandekagerne i et lag efterhånden som de er færdigbagte, og her kan du med fordel sigte lidt flormelis mellem hvert lag.
De lækre pandekager uden æg og mælk serveres som almindelige pandekager.
Det vil sige med eks. vaniljeis, friske bær, hindbærsyltetøj eller det, som du allerbedst kan lide i en pandekage.
Se også mine opskrifter på:
Frida
De ser mega gode ud
Julie
Undskyld, men dette er den værste pandekageopskrift jeg nogensinde har prøvet. Pandekagerne blev helt stive og knasende og umulige at folde. Derudover var de alt alt for søde. Skriv hellere bagepulver + vaniljepulver i tsk mål i stedet for g., da det er svært at måle 5 gram på nogle bagevægte.
Anette rasmussen
Meget enig . mine sad total fast i panden, prøvede uden mere held i oven. Øv, alt for søde......