Grillet bøf af oksemørbrad med grillede peberfrugter og risotto med asparges.
Lav din bøf i kuglegrill eller gasgrill - sådan steger du den helt mør.
Bøf af oksemørbrad skal ikke grilles for længe, og afhængig af tykkelsen på dine bøffer er to minutter på hver side formentlig nok.
Har du lidt tykkere bøffer giver du dem et minut mere på hver side.
Oksemørbrad er et meget dyrt stykke oksekød, men ofte er hele oksemørbrad på tilbud i supermarkederne.
Så køb en hel mørbrad, og afpuds den ved at skære fedt og sener fra. Oksemørbrad skal være HELT fri for urenheder.
Så kan du skære den ud i passende bøffer, som ikke bør være på under 200 gram stykket. Så har de mest smag efter grillning.
Du skal bruge - til hver person:
1 bøf af oksemørbrad - gerne 200 gram stykket
Hvidløgssalt
Grillkrydderi eller rub
Server bøfferne med:
Opskrift på risotto med asparges
Opskrift på grillede peberfrugter
Sådan griller du bøf af oksemørbrad:
Start med at tørre bøfferne af med lidt køkkenrulle. Vi skal stege bøffer - ikke koge dem i egen saft.
Krydr dem så med hvidløgssalt og et grillkrydderi eller en tør grill rub. Vælg den du synes smager bedst.
Bøf af oksemørbrad er noget af det bedste kød du kan få, så det smager også godt i sig selv. Derfor er det også nok eventuelt bare at krydre det med salt og peber.
Vi skal grille vores bøf af oksemørbrad over direkte varme. Og det gælder uanset om du griller den på en kuglegrill eller gasgrill.
Anden opskrift: Flæskesteg i gasgrill - sådan skal kernetemperaturen være
Tør grillristen af med et stykke køkkenrulle, som du dypper i lidt olie. Husk at din grill skal være gennemvarm inden stegning.
Læg bøfferne på risten, og giv den to minutter. Vend den så om, og grill yderligere to minutter.
Anden opskrift: Stegetider på bøffer og andet kød
Kom med din kommentar her