Stecca er italiensk brød med oliven og tomat - en ægte klassiker i det italienske køkken. Det er en slags baguette med fyld på toppen.
Stecca er italiensk brød, som smager dejligt og sender tankerne direkte ned i den sydeuropæiske sol. Stecca betyder pind. Det skyldes, at brødene er lange og relative tynde, lidt ligesom baguettes.
Det er perfekt at spise dem som sandwich eller bare som madbrød til tapas, en suppe eller andre retter, som har brug for lækkert tilbehør.
Jeg kan også anbefale dem i madpakker, da brødet holder sig fugtigt selv dagen efter, og så smager det jo også bare skønt ligegyldigt, hvornår på dagen det spises.
Opskrift på stecca med oliven og tomat
Stecca - italiensk brød med oliven og tomat
Ingredienser
- 500 ml vand
- 10 gram gær
- 600 gram hvedemel
- 2 tsk salt
Fyld
- 3 spsk olivenolie
- 24 stk oliven
- 2 stk tomat - skiver
- 3 tsk timian - eller andet italiensk krydderi
Sådan gør du
- Start med at opløse gær i vandet. Tilføj derefter hvedemel og salt. Rør dejen sammen.
- Dejen skal ikke æltes men blot røres godt sammen. Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve i cirka to timer.
- Hæld dejen ud på et rent meldrysset og del dejen i seks dele. Form hver del dej ud til lange halv flade brød, se billedet for at se formen på dem.
- Placer dem på en bageplade og pensel dem alle med olivenolie. På tre af brødene placere du oliven og på de tre andre placer du skiver af frisk tomat. Drys derefter med lidt stødt timian.
- Dæk brødene til og lad dem efterhæve i en time.
- Bag dem nu i en forvarmet ovn på 250 grader i cirka 15 minutter, eller indtil de er hævede og gyldne. Server stecca, mens de er lune.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Du kan tilføje lige den topping, du foretrækker på dine stecca, lige fra revet ost til forskellige grøntsager eller kød som skinke.
Det er kun fantasien, der sætter grænser, så prøv dig frem alt efter smag.
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: