En nem og dejlig opskrift på engelsk banankage i springform. Det er en virkelig dejlig banankage, der bages i cirka 25 minutter.
Engelsk banankage i springform er en klassisk kage, der kan røres sammen på få minutter.
Banankagen passer til seks personer.
Til engelsk banankage bruges
125 gram meget bllødt smør
125 gram sukker
2 æg
125 gram hvedemel
1 teskefuld bagepulver
1 stor banan (eller to små)
Lidt citronsaft
Fremgangsmåde
- Kom det meget bløde smør op i en skål. Du kan eventuelt blødgøre smørret i en mikrobølgeovn, men husk, at det IKKE skal smeltes!
- Rør nu sukkeret godt ind i dejen, hvorefter du fortsætter med at røre æggene i dejen et ad gangen.
- Så røres hvedemelet i, og til sidst kommes bagepulver i.
- Bananen skrælles, og moses med en gaffel. Dryp lidt citronsaft over bananen, og mos det lidt mere sammen.
- Kom bananmosen i dejen, og rør den nu godt sammen.
- Smør en almindelig springform med smør, og hæld dejen i.
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig luft, og bag nu den engelske sandkage i cirka 25 minutter. Stik i kagen med en kødnål for at mærke at den er gennembagt. Kagen skal slippe kødnålen uden at dejen hænger ved.
- Tag banankagen ud af ovnen, og lad den køle af inden servering.
Den engelske banankage kan eventuelt pyntes med kakaoglasur.
Se også mine opskrifter på: