Mindst holdbar til dato? Disse varer kan du spise alligevel

Se her hvad forskellen er på mindst holdbar til og sidste anvendelsesdato, og se hvilke fødevarer, der på trods af dato, stadig kan spises.

Du har sikkert også stået med en liter mælk eller en bakke æg, hvor datoen for mindst holdbar til er overskredet, og skal man så smide fødevarerne ud? Eller kan de stadig bruges?

Her kigger vi lidt nærmere på hvad mindst holdbar helt præcist dækker over, og hvad denne dato betyder for en række almindelige fødevarer.

Her er også nogle helt generelle gode råd når varerne er forbi holdbarhedsdatoen.

Forskel på mindst holdbar til og sidste anvendelsesdato

Vi starter med forskellen på mindst holdbar til og sidste anvendelsesdato, for her er der nemlig en ret så vigtig forskel.

Den sidste anvendelsesdato er den mest kritiske og alvorlige.

Denne type fødevarer kan nemlig udgøre en sundhedsmæssig risiko for dig, hvis varen er for gammel.

Det drejer sig blandt andet om kød, kylling, pålæg og den slags. Herunder også fisk.

Derfor skal du altid kassere madvarer, der har overskredet sidste anvendelsesdato, uanset om varen lugter grimt eller ej.

Mindst holdbar til kan måske bruges

Hvis derimod kigger på fødevarer med mindst holdbar til (eller bedst før), så er der ikke umiddelbart nogen grund til at kassere disse varer uden videre.

For selvom datoen her er overskredet, så kan du faktisk ofte sagtens spise dem, uden at de er en sundsmæssig risko for dig.

I denne kategori finder vi blandt andet juice, havregryn, hvedemel, mælk, smør, marmelade meget andet. Herunder også dåsemad som makrel i tomat og hakkede tomater, men også sodavand og så videre.

For hvis du har opbevaret den pågældende madvare som den skal, ja så er holdbarheden faktisk ofte længere end angivet.

Dette gælder så længe varerne ikke er åbnet, for herefter gælder selvfølgelig den dato, der er angivet omkring holdbarhed efter åbning.

Lugt om maden er dårlig

Når vi taler om mad i kategorien mindst holdbar til eller bedst før, så du kan du lugte eller smage om den stadig kan bruges. Uden risiko for at blive syg af den.

Her har Fødevarestyrelsen udgivet en række gode råd, så alt for meget mad ikke bare ender i skraldespanden uden grund.

Et eksempel er mug, For selvom der kun er en lille mugplet på eksempelvis en peberfrugt, kan der godt være spredt skimmelsvampe langt ind i peberfrugten, og derfor er det ikke nok blot at skære det mugne område væk. Så den duer ikke.

Men er der gået råd i din peberfrugt, kan du godt skære det væk og spise resten. Så den er altså god nok.

Og så kan fødevaren være misfarvet, slimet eller harsk, men dette bliver du som udgangspunkt ikke syg af. Selvom det selvfølgelig ikke er lækkert.

I det hele taget er det gode råd, at du bruger din lugtesans hvis du er i tvivl om fødevaren er god nok på den anden side af mindst holdbar til datoen.

Hvis maden er blevet for gammel, kan den få en ubehageligt sur eller harsk lugt. Lugter fødevaren uappetitlig, bør du ikke spise den. Eksempelvis for gammel mælk kommer til at lugte grimt og surt og er fyldt med klumper. Så her opdager du straks at mælken skal kasseres.

Smag om maden er for gammel

Fødevarestyrelsen siger også, at hvis maden lugter og ser fin ud, kan man smage på en lille smule af den. Smager den fint, er der ikke noget i vejen med den, og den skal derfor ikke smides ud.

Men smager maden derimod dårligt, skal du smide den ud. Husk at du ikke bliver syg af at have smagt på maden.

Du bliver nemlig ikke umiddelbart syg af at indtage de bakterier, der fordærver din mad.

Og her kigger vi nu nærmere på fem konkrete fødevarer og deres holdbarhed efter udløbsdato.

Mindst holdbar til på æg

Hvem har ikke stået med en bakke æg, der har overskredet datoen for mindst holdbar til, og hvad gør man så? Det er jo synd at smide æggene ud.

Men det behøver du bestemt heller ikke, og æggene kan normalt sagtens holde sig lidt længere end angivet på pakken.

Slå et æg ud i en skål, og lugt til det. Hvis ikke det lugter grimt og dårligt, ja så kan du sagtens bruge det.

Et godt forslag er, at bruge det i retter, hvor æggene varmes op, herunder i en æggekage eller kogt æg.

Kartofler med spirer

Det sker jo også, at kartofler begynder at spire fordi man ikke har nået at bruge dem. Men er kartofler med spirer for gamle, og skal de smides ud?

Nej, på ingen måde. Du kan sagtens spise spirede kartofler uden risiko.

Til gengæld skal du altid smide grønne kartofler ud, og her er det ikke nok kun at skære det grønne fra.

Hele kartoflen skal kasseres, da den indeholder giftstoffet solanin, som du kan blive syg af.

Rugbrød over mindst holdbar til dato

Rugbrød er desværre også en af de madvarer, som vi danskere ofte kasserer uden grund.

For selvom rugbrødet er forbi mindst holdbar til datoen, så kan det stadig sagtens spises.

Igen gælder rådet om at smage på det, og hvis smagen er ok, ja så kan du roligt spise det.

Men hvis der er mug på rugbrødet, så skal det helst smides ud.

Og nej, du kan ikke skære muggen fra, riste brødet og så tro at alt er godt. Sådan fungerer det desværre ikke.

Typisk bliver franskbrød i øvrigt hurtigere ramt af mug end rugbrød, fordi der er mere surdej og dermed syre i rugbrødet end i det lyse franskbrød.

Så er brødet muggent, så skal det det smides ud.

Kødpålæg som rullepølse og hamburgerryg

Hvis vi kigger lidt nærmere på kødpålæg som blandt andet rullepølse, roastbeef, hamburgerryg og den slags, så er regelen her helt klar.

Her skal du nemlig altid kassere pålægget, når det er forbi sidste anvendelsesdato.

Så selvom pålægsskiverne i pakken måske lugter fint, så skal det kasseres. Også selvom det er røget.

Årsagen er risiko for blandt andet listeria, så her er der ingen vej udenom skraldespanden.

Derfor skal du huske at spise pålægget inden det når frem til den sidste anvendelsesdato.

Holdbarhed på gær

Gær har også en sidste holdbarheds dato, men kan man stadig bruge gæren selvom datoen er overskredet?

Ja, det kan du umiddelbart sagtens.

Tjek at der ikke er dannet mug på gæren, for så skal den kasseres;. Men ellers kan du bare bage løs.

Datoen her er med til at sikre, at du kommer levende gærceller i din dej, så gær kan altså sagtens anvendes på den anden side af holdbarhedsdatoen.

Er gæren for gammel kan du dog risikere, at dit brød ikke rigtigt hæver, men det er altså ikke farligt.

Her kan du i øvrigt se listen med de senest tilbagekaldte fødevarer i Danmark.