Bagte kartofler, eller bagekartofler, er populært tilbehør til blandt andet oksekød, og her får du opskrift på bagte kartofler med en hjemmelavet persillesmør.
Bagte kartofler er noget af det allermest populære tilbehør til hovedmåltidet.
Kartoflerne er gode til kød fra grillen, men er jo også fantastisk til den gode oksesteg.
Men husk at bage kartoflerne uden brug af sølvpapir, da de ellers bliver mere kogte end bagte.
Opskriften er til fire personer.
Ingredienser til bagte kartofler
Bagte kartofler:
8 bagekatofler
Olie til pensling
Flagesalt til drysning
Persillesmør:
100 gram økologisk smør
En håndfuld hakket, frisk persille
Bagepapir
Sådan laver du bagte kartofler med persillesmør
- Start med at vaske bagekartoflerne, og tjek dem for grønne pletter. Er der grønne pletter på dine bagekartofler, ja så skal du smide dem ud. Det er ikke nok at skære det grønne fra!
- Læg et stykke bagepapir på en bageplade, og kom bagekartoflerne på. Læg dem på den side der støtter dem bedst, så de ikke vælte rundt.
- Pensl dem med lidt god madolie, eksempelvis olivenolie, og drys dem med lidt salt. Gerne flagesalt.
- Sæt bagekartoflerne ind i den kolde ovn, tænd ovnen på 200 grader, og lad dem nu bage i cirka 50 minutter. Til sidst kan du lige stikke i dine bagte kartofler med en kødnål for, at mærke om de er møre.
- Men 50 minutter plejer at være en fin bagetid for bagte kartofler.
Lav dit eget persillesmør
Mens de bagte kartofler er i ovnen, kan du passende lave en omgang hjemmelavet persillesmør.
Put 100 gram smør op i en skål, og læg en håndfuld finthakket, frisk persille ved. Brug så fingrene til at ælte det godt sammen, og læg persillesmørret op på et stykke bagepapir.
Form en lille aflang pølse, rul bagepapir om fra den ene side, og klem nu forsigtigt om bagepapir/smør, og rul så forsigtigt indtil du har en lille pølse med persillesmør inden i.
Så lukker du pølsen sammen ved at dreje enderne indtil persillesmørret ligger i spænd. Klip eventuelt enderne af bagepapiret af – så persillesmørret stadig ligger i spænd – og læg persillesmørret på køl.
Tag kartoflerne ud af ovnen, og lad dem køle lidt af inden spisning. Ved servering laver du et kryds i toppen af dine bagte kartofler – og kommer en klat hjemmelavet persillesmør i. Du kan eventuelt også drysse med lidt salt.
Skal man pakke bagekartofler ind i sølvpapir eller alufolie?
Nej, det synes jeg ikke man skal.
Sølvpapiret vil blot få de bagekartoflerne til at koge mere end bage, og det er ikke meningen. Så lav dem uden sølvpapir.

Bagte kartofler, eller bagekartofler, serveres med hjemmelavet persillesmør. Skær et kryds i toppen af dine bagte kartofler, og put persillesmør i. Foto: Madensverden.dk.
Hvorfor hedder det en kartoffel?
Ordet kartoffel kom til dansk via tysk, som havde overtaget det fra italiensk tartufolo, der betyder trøffel.
På dialektalt og spøgende dansk bruges også ordet “potet”, der stammer fra spansk patata, hvor det på sin side er overtaget fra tainosprogets batata.
Dette ord henviste dog egentlig til Sød kartoffel (Ipomoea batatas). Kilde: Wikipedia.
Hvad synes du om denne opskrift?
Stem her
( stemmer)Din huskeliste
Under hver opskrift kan du tilføje den til din egen og personlige huskeliste, så du altid kan finde dine favoritter igen.
Virkelig gode bagte kartofler. Vi har tidligere altid bagt dem med sølvpapir, men det gør vi ikke. Tak for en god opskrift.
Venlige hilsner
Susanne