Se min opskrift på en sticky og sennepsglaseret svinemørbrad med bacon, hvor mørbraden gnubbes med brun farin, paprika og salt.
Man kan lave mørbrad på mange måder, men du skal ikke snyde dig selv for denne opskrift med sennepsglaseret svinemørbrad med bacon.
Den bliver sticky og klistret på den gode måde, og der er masser af smag i den.
Mørbraden steges først på panden, og efter glasering steges den færdig i ovnen.
Opskriften er til fire personer.
Til sennepsglaseret svinemørbrad bruges
1 stor svinemørbrad
3 teskefulde brun farin
2 teskefulde paprika
1 teskefuld salt
5 skiver bacon
2 teskefulde sennep (gerne Maille med honning)
2 teskefulde brun farin
Fremgangsmåde
- Afpuds svinemørbraden for sølvsenen og andre urenheder.
- Bland brun farin med paprika og salt, og mas det godt sammen. Gnub så den hjemmelavede rub grundigt ind i mørbraden.
- Vikl fem skiver bacon om mørbraden, og fastgør skiverne med enten tandstikker eller kødnåle.
- Kom en smule olie på en middelvarm pande, og svits nu mørbraden cirka syv minutter på hver side. Uden at vende kødet undervejs, da den skal stå og blive sticky, hvor den brune farin langsomt karamelliserer.
- Men altså cirka syv minutter på hver side, hvor varmen ikke er så høj, at kødet brænder på, men heller ikke så lav at det koger i stedet for at stege.
- Læg svinemørbraden i et ildfast fad. Rør brun farin og sennep sammen, og smør det ud på oversiden af mørbraden.
- Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft, hvor svinemørbraden nu skal stege i cirka 13 minutter.
- Tag den ud af ovnen, og lad den hvile i mindst 10 minutter inden udskæring med en skarp kniv.
Tilbehør
Servér den sennepsglaserede og sticky svinemørbrad med hasselback kartofler og en spidskålssalat.
Se også mine opskrifter på:
Hej Per
He he - godt spørgsmål. For hvor mange sider har en cirkel 🙂
Tak for det - og fortsat rigtig god dag til dig.
De bedste hilsner
Holger
Hvordan steger man møder på hver side, når noget er rund ....????
Den må faktisk have tre sider.... En side hele vejen rundt, og de to ender...
Det er ikke til at få mørbraden til at stå på højkant på enden mens den bruner.
Okay.....men lidt sjov skal vi da have - det hører med til madlavning, ved jeg efter mange år i restaurations køkkener.
Tak for gode ideer
Mange tak, Connie det er jeg meget glad for at høre.
Med de bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Den bedste mørbrad jeg har serveret for mine gæster - alle var begejstret - ikke sidste gang den er lavet 🙂
Hej Lone
Godt spørgsmål. Nej, ikke umiddelbart, men 10-15 minutter gør nok ikke noget. Men jeg ville ikke lave første del om formiddagen, og så anden del til spisning om aftenen. Så mit råd er, at du laver det nogenlunde i et træk. Desværre.
Bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Har I nogle erfaringer med at holde "pause" mellem de to stegninger, så man evt. Kan lave noget på forhånd i forbindelse med at man skal have gæster?
Hej Mogens
Godt du spørger. Det jeg mener er, at man ikke skal vende det hele tiden, men blot en enkelt gang. Håber det giver mening.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
hvordan vil i stege kødet på begge sider uden at vende kødet ?