Se her hvordan du laver varm kakao med skumfiduser. Opskriften kunne også hedde varm chokolade med marshmallows, og det er altså kræs.
Dette er min opskrift og måde at lave varm kakao med skumfiduser på, og jeg håber du bliver ligeså glad for den. Du må meget gerne afgive din vurdering af opskriften ved at tildele fra 1-5 stjerner, og også gerne dele hvordan du laver den varme chokolade med marshmallows i kommentarfeltet længere nede. På forhånd tak.
Varm kakao med skumfiduser er en virkelig lækker drik på kolde vinterdage - eller når du bare har lyst til noget lækkert.
Kakaoprocent i varm kakao
Her har jeg lavet den på en chokolade med en kakaoprocent på 60, som jeg synes har den rette smag til chokolademælken.
Chokoladen er ikke for bitter, men du kan jo vælge den kakaoprocent du synes bedst om. Og selvfølgelig også gøre kakaoen endnu stærkere ved, at anvende en større mængde chokolade.
Opskriften er til fire personer, hvor hver får et glas med cirka to decililter varm kakao.
Opskrift på varm kakao med skumfiduser
Ingredienser
- 8 deciliter letmælk sødmælk er også godt
- 80 gram mørk chokolade med 60% kakao
- 8 skumfiduser
- Lidt kardemomme og/eller kanel, kan udelades
Sådan gør du
- Hæld mælken op i en tykbundet gryde, og varm den forsigtigt op under omrøring. Pas på mælken ikke brænder på.
- Bræk chokoladen i mindre stykker og den i mælken. Varm nu indtil chokoladen er smeltet, men kakaomælken må IKKE koge!
- Du kan eventuelt smage den varme chokolademælk til med lidt kanel og kardemomme - eller bare køre en helt straight kakaomælk. Men krydderierne gør altså noget godt ved chokoladen. Siger det bare.
- Lun fire glas eller kopper og hæld kakaomælken i.
- Skumfiduserne skæres i lidt mindre stykker og fordeles forsigtigt i glassene/kopperne. Så er den klar til servering.
Næringsindhold
Tips
Du kan selvfølgelig også komme flere skumfiduser i, købe de små skumfiduser eller marshmallows - så bliver den varme kakao præcist som du ønsker.
Hvad er skumfiduser lavet af?
For det første er skumfiduser og marshmallows præcist det samme. Sidstnævnte er blot det engelske udtryk, men ellers er der ikke forskel.
Grundopskriften på skumfiduser er sukker, æggehvide, vand, gelatine (evt. husblas) og smagsstoffer. Afhængig af hvilken type skumfidus der er tale om.
Så de er ret simple at lave selv.
Skumfiduserne er i øvrigt også gode at grille, hvor de trækkes på en pind, og derefter holdes over varmen. Overfladen bliver lidt karamelagtig, mens de er helt bløde inden i. Særdeles lækker om sommeren.
Se også mine opskrifter på:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.