Her får du min nemme og hurtige opskrift på scones med Guldbarre mælkechokolade. Super lækre scones med chokolade som du kan have færdige på 15 minutter.
Nybagte scones med Guldbarre mælkechokolade er da noget af det allermest lækre.
Samtidig er de meget hurtige at bage, fordi de jo laves af bagepulver, og dermed ikke skal hæve.
Så du skal blot tænde ovnen, og derefter hurtigt vende dejen sammen. Under et kvarter senere har du de skønneste og lune scones.
Her er de lavet med en Guldbarre mælkechokolade, men du kan selvfølgelig også anvende andre typer af lys chokolade.
Opskriften giver 12 scones.
Til scones med Guldbarre mælkechokolade bruges
350 gram hvedemel
50 gram blødt smør
50 gram sukker
225 gram mælk
2 teskefulde bagepulver (gerne med top på)
2 teskefulde vaniljesukker
1 teske salt
45 gram Guldbarre mælkechokolade
Til pensling
1 æg
En sjat mælk
Sådan laver man scones med Guldbarre mælkechokolade
- Forvarm ovnen til 250 grader over- og undervarme.
- Vej hvedemel af i en skål sammen med blødt smør og sukker. Husk. at smørret skal være så blødt, at det nemt kan røres ud, men omvendt skal det ikke være smeltet.
- Kom så også mælken i.
- Tilsæt så bagepulver, vaniljesukker og salt. Du skal et pr teskefulde bagepulver med en top på.
- En Guldbarre mælkechokolade hakkes groft og kommes i dejen, som nu samles med en grydeske.
- Kom derefter dejen ud på køkkenbordet, som du inden lige har drysset med en smule mel.
- Saml dejen godt ved at ælte den let igennem, hvorefter den rulles ud til en tykkelse på knap to centimeter.
- Udstik scones med en udstiller med en diameter på cirka seks centimeter - eller brug et glas til det.
- Stil de udstukne scones på en bageplade med bagepapir - fire på række den ene vej, tre den anden.
- Når du har udstukket det antal du kan i første omgang, samles dejen og rulles igen ud i et par centimeters tykkelse. Udstik igen, og fortsæt indtil du har brugt næsten al dejen, og du har 12 scones med Guldbarre på bagepladen.
- Æg og en sjat mælk piskes let sammen, hvorefter de 12 scones penslen grundigt.
- Stil pladen med dine scones i ovnen, og lad dem få cirka 10 minutter.
Tag de færdigbagte scones med Guldbarre mælkechokolade ud af ovnen, og servér dem straks.
Scones er allerbedst når de serveres helt lune.
Her kan du læse mere om bagepulver, og se hvad du kan bruge det til.