Rødspætter er fladfisk og fremragende spisefisk. Rødspætten er en af de mest populære fisk på middagsbordet, og her er opskrifter med den.
Rødspætter er fladfisk, som findes stort set overalt i de danske farvande.
Særligt er rødspætten at finde i Nordsøen, og den foretrækker at opholde sig på steder, hvor bunden primært består af sten, sand og grus.
Rødspætten kan blive helt op til 100 centimeter lang under de rigtige forhold, men i Danmark bliver den sjældent over 50 centimeter.
Rødspætten lever for det meste af muslinger og børsteorme, men kan også tage småfisk og krebsdyr.
Rødspætter er allermest aktive om natten, og opholder og skjuler sig tæt på bunden om dagen. De skifter i øvrigt farve og struktur alt efter bunden som de opholder sig på og ved, og det gør de for at skjule sig bedst muligt.
Sæson for rødspætter
Rødspætten har som sådan ikke nogen spisesæson, men smagen og kvaliteten af fisken er bedst i august, september, og oktober måned.
Så de bedste rødspætterne får man altså sidst på sommeren og hen på efteråret.
Opskrifter med rødspætter
Rødspætten er en god og nem fisk at tilberede, og den har et hvidt og fast kød.
Den kan desuden tilberedes på et utal af måder, og kan både steges, koges, grilles, frituresteges, og dampes.
Rødspætten er en mager fisk, og indeholder derfor ikke særlig meget fedt.
Rødspætter og omega-3
Vi har længe fået fortalt, at vi skal spise fisk 2 gange om ugen, og det er der en god grund til.
Fisk, og herunder altså rødspætter, er nemlig sunde, fordi de indeholder en masse vitaminer og næringsstoffer, som er vigtige for os.
Fisk indeholder blandt andet omega-3 fedtsyre, som har stor indflydelse på din hjernes ydeevne, og funktion.
Omega-3 kan være med til at danne og reparere hjerneceller, og beskytter ligeledes den naturlige aldringsproces, som også hjernen gennemgår, og er med til at forebygge demens.
Omega-3 fedtsyrerne kan ligeledes beskytte dig mod hjertekar sygdomme, diabetes, leddegigt, og kroniske betændelsestilstande.
Da rødspætten er en mager fisk, kan den være med til at holde den slanke linje. Den har et højt protein indhold, men samtidig et lavt kalorie og fedtindhold.
Det høje proteinindhold er med til at øge din mæthedsfornemmelse, så du føler dig mindre sulten.
Fisk indeholder D-vitamin. D- vitaminet er med til at styrke dine knogler, og giver dig et bedre immunforsvar.
Næringsindhold i rødspætter
Mængde per 100 gram
Kalorier: 88
Kulhydrat: 0 gram
Kostfibre: 1 gram
Fedt: 1,5 gram
Protein: 18,2 gram
Her kan du se alle opskrifter med fisk.
Hvad synes du om denne artikel?
-
Rødspætter