Stjerneskud er en populær frokostret. Her er en luksus udgave med stegt og dampet rødspætte, stenbiderrogn og asparges på ristet brød.
Stjerneskud er en ægte klassiker i det danske køkken, og den serveres over hele landet til alle mulige sammenkomster.
Den er både en populær forret til fester, men også en kærkommen frokostret på mange restauranter.
Her giver kok Lars Kleist fra det den smukke og hyggelige Fanefjord Skovpavillon på Møn sit bud på hvordan stjerneskuddet skal se ud, og det er altså godt.
Selvfølgelig med rødspætter og stenbidderrogn. Og grønne asparges.
Stjerneskud udløste fyreseddel
En lille historie om stjerneskud er i øvrigt, at den kendte stjernekok Rasmus Kofoed tilbage i 2005 mistede sit job som køkkenchef på det kendte Hotel d-Angleterres på Kgs. Nytorv i København.
Rasmus Kofoed nægtede simpelthen at serveres blandt andet stjerneskud og pariserbøf, og det udløste en fyreseddel til en af verdens allerbedste kokke.
Opskriften er beregnet pr. person, men den er jo nem at gange op.
Opskrift på stjerneskud
Ingredienser
- 3 rødspættefileter
- 1 skive franskbrød gerne fra dagen før
- 2 asparges friske
- 3 dråber engelsk sauce
- 1 citron
- 1 to mat
- Lidt dild frisk
- 1 teske tomatpuré
- 1 deciliter mayonaise
- 50 gram rejer
- 2 spiseskefulde stenbidderrogn
- agurk
- 0,5 deciliter hvidvin
Sådan gør du
- To rødspættefileter paneres i først mel, så sammenpisket æg og herefter i rasp. De to panerede fileter steges i halvt olie og halv smør til de er gylden brune og sprøde – husk at krydre med salt og peber.
- En rødspættefilet foldes og dampes et minut i lidt hvidvin og krydres med salt og peber.
- En skive dag gammel franskbrød steges i smør på en pande til det er gylden brunt på begge sider.
- Kog et par friske asparges to min i vand med lidt salt og smør.
- Så laver du tomatmayonnaise. Lidt mayonnaise røres med tomatpuré og krydres med lidt citronsaft og engelsk sauce.
- Anretning af stjerneskud: Læg lidt skyllet hovedsalat og herpå det smørristet franskbrød. Læge de to stegte rødspættefileter over kors og i midten lægges den dampede rødspættefilet
- Pynt med ca. ½ dl. hvid mayonnaise og ½ dl. tomat mayonnaise på de stegte rødspættefileter,
- Læg de 2 friske asparges på og pynte med rejer og stenbidderrogn – pynt med tomat, agurk, citron og frisk dild.
Se video til opskrift
Næringsindhold
Noter
Når man anretter et stjerneskud, er det vigtigt at få højde på sin anretning.
Så lad asparges kommer op i luften med hovedet først, og lad gerne dilden stritte lige op.
Hvis man lægge alt fladt ned, kommer anretningen også til at se flad ud. Og det skal den ikke.
Se også opskrifter på:
Ja hvis det bliver lavet rigtig og hvad er rigtig? Det kommer an på hvor man lever vi bor i vores lille Danmark og jeg nægter at spise stjerneskud i Jylland da de laver det med laks som jeg ikke er vild med,