Se hvordan du tilbereder den perfekte ribeye bøf, og hvordan du laver lækkert tilbehør med kartoffel og blomkålsmos.
Ribeye bøf er et godt stykke kød på grund af fedtmarmoreringen, og derfor er den nem at stege meget mør.
Et godt trick er, at salte bøffen 45 minutter før brug.
Opskriften er til fire personer.
Ingredienser til ribeye bøf med kartoffel og blomkålsmos er:
4 stk. ribeye bøffer
Tørret rosmarin
500 gram kartofler til mos
1 lille blomkål
50 gram smør
Lidt mælk
Salt og friskkværnet peber
1 deciliter kalvefond
1 teskefuld tomatpasta
Salt og peber
Sådan laver du ribeye bøf med blomkålsmos:
Tag bøfferne ud af køleskabet 45 minutter før brug, og giv dem en god omgang salt på begge sider, hvorefter de hviler på en tallerken på køkkenbordet.
Kartoflerne skrælles og skæres i mindre tern, der koges i usaltet vand i cirka 10 minutter.
Blomkål deles i små stykker, og stokken skæres fra. Når kartoflerne har kogt i 10 minutter kommes de små stykker blomkål, og det hele koger videre i yderligere 10 minutter.
Hæld vandet fra, og lad det dampe af. Hæld eventuelt yderligere vand fra.
Mos nu med et piskeris, og tilsæt smør. Mos videre, og mos så lidt mælk ind i blomkålsmosen indtil den rette konsistens opnås. Ikke for tynd, men heller ikke for tyk. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Smelt en god klat smør på en meget varm pande, og steg nu ribeye bøfferne 2-3 minutter på hver side, afhængig af tykkelsen. Krydr undervejs med tørret timian, og når bøfferne er færdige skal de have lidt friskkværnet peber.
Læg bøfferne på et lunt fad, og kog panden af med kalvefond og tomatpasta, som kan bruges som en let sky over bøfferne.
Anret med kartoffel og blomkålsmos, og servér eventuelt også kogte ærter til.
Se også de fem myter om stegning af bøffer.