Ribeye på gasgrill er den bedste bøf! Fedtmarmoreringen er helt perfekt til at grille en mør bøf, og du skal vende bøffen ofte under turen på grillen. Opskrift med video.
Ribeye på gasgrill er et sikkert hit hver gang. Udskæringen er nemlig så perfekt fedtmarmoreret, at bøffen aldrig bliver tør.
Så skal du i hvert fald virkelig overstege bøffen, og det gør du selvfølgelig ikke.
Køb også en god kvalitet, eksempelvis en Greater Omaha ribeye.
Ribeye på gasgrill
Her er mine bedste råd og erfaringer mer en ribeye på gasgrill:
Køb altid en ribeye på ikke under 250 gram. Jo, det kan se ud som en stor bøf, men det er svært at tilberede den godt, hvis bøffen vejer mindre.
Tag så bøffen ud af køleskabet et par timer før den skal på grillen. Giv den en god omgang salt - jeg plejer at bruge en strøgen teskefuld salt til hver side på ribeyen.
Lad den så stå og trække et par timer.
Tænd gasgrillen (jeg bruger her en Weber Q3200), og varm den godt igennem i 5-10 minutter. Skru en anelse ned for begge blus, så de står mellem høj og middel varme.
Video
Se i denne video hvordan du griller en ribeye:
Smør grillristen med lidt rapsolie, som gøres ved at væde et stykke køkkenrulle med olie, sætter det i klemme i din grilltang eller pincet - og så smøre risten. På den måde undgår du at brænde fingrene.
Læg så din gourmetsaltede ribeye på grillen, og nu skal den grilles 2-3 minutter på hver side. Selvfølgelig afhængig af hvor stor bøffen er, og hvordan du ønsker den stegt.
Men det vigtigste er, at du vender bøffen jævnligt. Så først 30 sekunder på den ene side - vende - 30 sekunder og så videre.
Vent med peber
Vent med at krydre med friskkværnet peber til du tager bøffen af grillen, for så undgår du brændt peber, der ikke smager godt.
Lad bøffen hvile 4-5 minutter - og servér den med en godt klat smør på toppen, som så smelter til den dejligste sky.
Og en ribeye smager så godt i sig selv, at jeg synes det er synd at krydre den med andet end salt og peber.
Du kan selvfølgelig også servere ribeye med pebersauce og en god salat med spidskål. Dertil selvfølgelig ovnbagte kartofler med balsamico.
Ulrik
Har lige en kommentar til hvordan du griller en ribeye. Du vælger at salte og lade kødet ligge længe. Det er No go efter min mening. Kød skal smage af kød og kun af krydderi og salt på ydersiden. Alt saltet er med til at trække saft ud af kødet og som man kan se på videoen bliver den mere kogt end stegt. Der er alt for lidt varme på i forhold til væske.
Så enten skal du have en anden grill eller også lægge kødet på som det er. Så kan du drysse lidt Læsø flage salt på bagefter. VELBEKOMME