Grillet flæskesteg: Her får du min opskrift på flæskesteg i gasgrill med den korrekte kernetemperatur og stegetid. En let og forståelig guide.
Grillet flæskesteg er den perfekte opskrift på flæskesteg i gasgrill, og denne opskrift slår aldrig fejl.
Her grilles en kamsteg på to kilo, og der er rigeligt til både fire personer og til en god frokost dagen efter. Eller en flæskestegssandwich.
Flæskestegen grilles ved en indirekte varme, og det uanset om du griller den i en gasgrill, kuglegrill eller el-grill.
Undervejs øses der vand/stegesky op over flæskesværen, og det sikrer dig en sprød svær til sidst.
Opskrift på grillet flæskesteg i gasgrill
Ingredienser
- 2 kilo flæskesteg
- flagesalt
Sådan gør du
- Start med at tjekke sværene på din steg. De skal være skåret igennem helt ned til kødet, men kun TIL kødet, ikke ned I kødet!
- Giv så din flæskesteg en god omgang salt på både kød og svær. Gnid saltet godt ned i sværene, og lad gerne stegen stå en halv time før du smider den i grillen. Du kan også krydre kødet med lidt BBQ krydderi.
- Tænd din gasgrill. Du skal grille ved indirekte varme, så du skal ikke tænde den inderste brænder. Varm grillen godt op, da grillet flæskesteg skal have en god varme. Bruger du kuglegrill, skal du fortsat grille flæskestegen ved indirekte varme.
- Læg din flæskesteg i en stegholder i en alubakke midt på grillen, stik et stegetermometer i den, og hæld en halv liter vand ved stegen. Luk låget. Fyld op med vand undervejs hvis der forsvinder for meget under grillningen, men det burde ikke være nødvendigt.
- Nu skal den grille indtil den opnår en kernetemperatur på 65 grader, og ikke mere. Flæskestegen er mør og saftig ved 65 grader - og IKKE rå, men perfekt. Uden at være tør.
- I den første time øses der med mellemrum vand fra alubakken op over sværene.
- Stegetiden for grillet flæskesteg på denne størrelse er cirka halvanden time, måske lidt længere eller kortere, men det afhænger af vejrforholdene. Så hold øje med dit stegetermometer.
- Lad flæskestegen hvile 20 minutter - uden at dække den til. For så bliver dine flæskesvær bløde. Hviletiden er vigtig! Men du kan sagtens pakke selve kødet ind i sølvpapir.
Se video til opskrift
Næringsindhold
Note
Grillet flæskesteg serveres eventuelt med verdens bedste flødekartofler og en skøn broccolisalat.
Her kan du i øvrigt se flere lækre grill opskrifter.
Video: Sådan lave du sprøde svær
I videoen kan du se hvordan du får salt ned mellem sværene.
Som du måske kan se på billedet, så har jeg stukket nogle blade laurbærblade ned mellem nogle af sværene.
Det kan du også gøre - eller undlade.
Se mere indhold:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Forstår ikke at du i opskriften intet skrive om at stegen skal vendes, men Brian Rasmussen spørg til det og du svare at han stadig ska stege videre ved i direkte
Vi har lige lavet vores 1 steg og sværene er slatne og total uspiselig mens stegen har fået en kerne temperatur som beskrevet