Mudcake er en uhyggelig god chokoladekage med en dyb chokoladesmag. Konsistensen er lækker svampet, og du kan spise den med eller uden fyld.
Mudcake med chokolade er simpelthen en af de bedste kager, hvis du spørger mig. Den smager rigtigt dejligt, fordi den har en god dyb smag af chokolade.
Derudover så bruges denne kage ofte i store kager så som bryllupskager og andre høje kager. Dette skyldes selvfølgelig dels den dejlige smag og dels, at den holder sin form og fugtighed i en lagkage.
Jeg vil selv bage min egen bryllupskage, og Her har jeg også tænkt mig at bruge denne opskrift, fordi den er simpelthen den bedste chokoladekage.
Opskrift på mudcake
Ingredienser
- 200 gram mørk chokolade
- 250 gram smør usaltet
- 1 tsk nescafe
- 220 gram rørsukker
- 240 gram sukker
- 375 ml mælk
- 3 stk æg
- 225 gram hvedemel
- 50 gram kakaopulver
- 2 tsk vaniljepulver
- 0,5 tsk salt
- 1 spsk bagepulver
Sådan gør du
- Start med at forvarme ovnen til 150 grader og gør en kageform på 20 centimeter klar ved at smøre den.
- Tag en lille gryde og knæk chokoladen deri, tilføj også smør. Smelt det sammen og kom det i en skål.
- Tilføj nu rørsukker, sukker og nescafe til skålen, rør det godt sammen. Kom derefter mælk og æg i skålen. Rør dejen godt sammen.
- Tilføj hvedemel, kakaopulver, vaniljepulver, salt og bagepulver og rør dejen sammen. Du må ikke piske den, den skal blot vendes eller røres sammen.
- Hæld nu dejen i kageformen og put den i ovnen. Lad den bage i cirka en time og 10 minutter. Når der er gået 40 minutter, kan du tjekke til kagen ved at putte en tandstik i midten. Den skal kunne komme næsten ren ud.
- Lad mud cake køle ned i 20 minutter før servering.
Næringsindhold
Tip
Hvis du skal bruge denne opskrift til at lave en lagkagebunde til en høj lagkage, kan du faktisk godt bage den dagen før og pakke den godt ind i husholdningsfilm.
Så holder mudcake sig fugtig helt frem til serveringen.
Se andre lækre opskrifter:
Det tager længere tid at bage, synes kagen er for stor til formen.