Opskrift på kyllingebryst med grøn salat. Nem aftensmad, der samtidig er meget sund. Kyllingen steges i ovnen i 25 minutter, og så er den klar.
Kyllingebryst med grøn salat er enkelt, godt og velsmagende. Og så har det også andre fordele:
Kyllingebryst er et fedtfattigt stykke kød, som er hurtig at lave og nem at servere.
Her skal den serveres med en sprød, grøn salat med tomater og peberfrugter. Hele herligheden tager under en halv time at lave.
Alt i alt sundt, godt og velsmagende måltid til den travle hverdag. Og et måltid, som alle kødspisere i familien vil kunne lide.
Server gerne retten sammen med et godt flute eller madbrød. Under opskriften finder du tips og opskrifter på brød, som egner sig godt til kyllingeretten.
Opskrift på kyllingebryst med grøn salat
Ingredienser
- 4 stk kyllingebryst
- 4 tsk soja
- salt
- tørret oregano
Salat
- 4 håndfulde blandet grøn salat
- 1 stk rød peberfrugt
- 1 stk rødløg
- 2 håndfulde små tomater
- 1 dåse majs
- olivenolie
- citronsaft
Sådan gør du
- Kyllingebrysterne rengøres og lægges i et ildfast fad. Eventuelt beklædt med bagepapir.
- Smør kyllingebrysterne med lidt soja og krydr med salt og tørret oregano.
- Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft, og steg dem i 20-25 minutter.
- Imens laver du salaten. Skyld den grønne salat grundigt, og slyng den fri for vand.
- Fordel den i et fad.
- Skær peberfrugt i små tern, og snit rødløg i helt tynde skiver. Kom det i fadet.
- Vask tomaterne, og du kan eventuelt skære dem i halve. Kom også tomaterne ved.
- Hæld majs over, og vend salaten rundt sammen med lidt olivenolie og citronsaft.
- Server de færdigstegte kyllingebryster med den grønne salat og et stykke hjemmebagt flutes.
Her er opskrifter på gode madbrød og flutes, som passer til denne nemme ret. Så hvis du har tid, kan du bage et af disse brød: