Se her hvordan du nemt steger kyllingebryst i ovn. Brystfileterne er nemme at tilberede i ovnen, hvor de krydres og lægges i et fad. Opskrift med stegetid.
Kyllingebryst i ovn smager godt og kødet bliver både mørt og saftigt.
Med denne nemme guide får du altid et sikkert resultat uden at kødet er råt, og så er det altså en nem måde at stege kyllingebryst fileter på.
I denne grundopskrift har jeg blot krydret med lidt paprika, salt og peber, men du kan selvfølgelig krydre dem som du vil.
Karry er også godt, og det samme med timian eller rosmarin. For ikke tale om hvidløg. Så prøv dig bare frem.
Se også mine opskrifter på:
Opskrift på kyllingebryst i ovn
Opskriften er beregnet til fire personer.
Kyllingebryst i ovn
Ingredienser
- 4 stk. kyllingebryst filet
- 4 spiseskefulde olivenolie
- paprika
- salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme. Jeg synes kyllingekødet her har en tendens til at blive lidt mere tørt når man bruger varmluft.
- Soignér kyllingebryst fileterne ved at skære evt. fedt og urenheder fra. Giv hvert stykke brystfilet tre lette og skrå snit på oversiden (se billedet) og læg dem i et ildfast fad.
- Kom cirka en spiseskefuld olivenolie over hvert stykke kød.
- Krydr med lidt paprika, salt og friskkværnet peber.
- Stil fadet ind i ovnen. Stegetid for kyllingebryst i ovn er cirka 20 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Stegetid og kernetemperatur
Denne opskrift på kyllingebryst i ovn giver et mørt og lækkert stykke kyllingekød, og som sagt skal du beregne en stegetid på 20 minutter.
Kyllingekød skal altid være gennemstegt, hvilket er nemt at kontrolle ved at skære et stykke kyllingebryst over.
Men du kan også måle kernetemperaturen med et stegetermometer, og her skal den vise 75 grader eller lidt mere. Så er du på den sikre side.
Normalt passer de 20 minutter dog ret præcist, og her er kødet hverken råt eller tørt.
Det er klart at meget store stykke kyllingebryst i ovn skal have lidt længere tid, og modsat hvis kyllingebryst fileterne er meget små er det lidt kortere tid i ovnen.
Men de 20 minutter som stegetid er altså en ret god tommelfingerregel.
John Kristensen
Har prøvet opskriften og den er bare god.
Holger Rørby Madsen
Mange tak, John, fedt at høre 🙂
Rigtig god weekend
Alt det bedste
Holger
Per Vinther Nielsen
Har nu lavet den et utal af gange, det bliver simpelthen perfekt hver gang. Så tak for en fantastisk opskrift.
Hilsen Per
Holger Rørby Madsen
Hej Per
Tusind tak - det er dejligt at høre 🙂
Alt det bedste - og fortsat god sommer til dig
Holger
Eva Godiksen
Endnu en super opskrift. Tak med smil.
Holger Rørby Madsen
Hej Eva
Mange tak for de søde ord, det er jeg glad for at høre.
Alt det bedste
Holger