Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Stegt kyllingebryst

Stegt kyllingebryst

Billede med stegt kyllingebryst på pande. [novashare_inline_content] Aftensmad
Steget kyllingebryst bliver bedst, når du steger kyllingekødet i smør. Stegetiden er cirka 6-8 minutter på hver side. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 22. maj 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Gå til opskrift

Stegt kyllingebryst på pande er nemt at lave, når kødet har nogenlunde samme tykkelse og får den rette stegetid. Her får du min enkle metode med smør og lidt olie.

Jeg banker kyllingebrystfileterne let flade inden stegning. Det gør tykkelsen mere ensartet, så kødet bliver lettere at stege jævnt hele vejen igennem.

Først får kyllingen god varme, så overfladen bliver brunet. Derefter skruer jeg ned og steger den færdig ved mere moderat varme. Beregn cirka 5 minutters samlet stegetid på hver side, afhængigt af tykkelsen.

Stegt kyllingebryst

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 3 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 15 minutter min
Samlet tid: 20 minutter min
Her er min guide til stegt kyllingebryst. Se hvordan du steger kyllingebryst på panden, så kødet bliver mørt og saftigt. Inkl. stegetid og de gode tips.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 kyllingebryst (fileter)
  • 2 spsk. smør
  • 1 spsk. rapsolie
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Bank kyllingebrystfileterne lidt flade mellem to fryseposer. Du kan bruge en kagerulle eller lignende. Du skal ikke smadre kødet, men lad det få samme tykkelse hele vejen igennem, fordi det så er nemmere at stege ensartet.
  2. Stegt kyllingebryst laves ved at varme en pande op ved høj varme. Jeg plejer at sætte den på 7 på en skala fra 1-9. Og så skal panden varmes igennem.
  3. Kom et par spiseskefulde smør på panden. Lad smørret blive nøddebrunt. Tilsæt også gerne lidt olie.
  4. Læg så kyllingebrystfileterne på, og brun dem et minuts tid på begge sider, så kødet får den perfekte stegeskorpe.
  5. Skru varmen ned på middel eller lidt lavere, og kom om nødvendit lidt mere fedtstof på panden.
  6. Steg nu kyllingebrystfileterne færdige, og den samlede stegetid er ca. 5 minutter pr. side. Men det afhænger selvfølgelig af hvor store og tykke kyllingefileterne er.
  7. Krydr de pandestegte kyllingefileter med salt og friskkværnet peber. De kan også krydres med lidt oregano, paprika eller andre krydderier.

Næringsindhold

Kalorier182kcalKulhydrater0.003gProtein29gFedt6gMættet fedt3gSukker0.003gSalt1.9g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Bank kyllingebrystet til ensartet tykkelse

Kyllingebryst er ofte betydeligt tykkere i den ene ende end den anden. Det gør det sværere at ramme den samme tilberedning i hele fileten.

Jeg banker derfor kødet ganske let, så tykkelsen bliver mere ensartet.

Det er ikke meningen, at fileterne skal være helt flade. Et par forsigtige slag er normalt nok.

Du kan læse mere om udskæringen og tilberedningen i min guide til kyllingebryst.

Smør og olie på panden

Jeg bruger både smør og rapsolie.

Smørret giver den smag, jeg gerne vil have til stegt kylling, mens olien fungerer godt sammen med smørret under den første bruning.

Hold øje med panden. Smørret må gerne blive let nøddebrunt, men det skal ikke branke.

Hvor længe skal kyllingebryst stege?

Når kyllingebrystet er banket til en nogenlunde ensartet tykkelse, skal du regne med cirka 5 minutters samlet stegning på hver side.

Jeg bruner først kødet ved højere varme og skruer derefter ned.

Stegetiden er altid vejledende. Store og tykke kyllingebryster kræver længere tid end små fileter, så vurder både tykkelse og temperatur frem for kun at følge uret.

Kernetemperatur på kyllingebryst

Kylling skal være gennemstegt.

Et stegetermometer er den nemmeste måde at kontrollere det på. Stik termometeret ind i den tykkeste del af fileten, og sigt efter en kernetemperatur på 75 grader.

På den måde behøver du ikke skære kødet op under stegningen for at kontrollere det.

Lad kødet hvile

Jeg lader de færdigstegte kyllingebryster hvile cirka 10 minutter inden udskæring.

Læg dem på et fad eller skærebræt, mens de hviler.

Skal kødet skæres i skiver til eksempelvis salat eller pasta, er det også lettere at få pæne skiver efter hviletiden.

Hvad serveres til stegt kyllingebryst?

Stegt kyllingebryst kan bruges som grundelement i mange måltider.

Jeg serverer det gerne med grøntsager og en kartoffelmos eller andre kartofler.

Vil du have sauce til, kan en pebersovs også serveres ved siden af.

Du finder flere idéer i min guide til kylling.

Opbevaring og rester

Rester af stegt kyllingebryst skal køles ned og opbevares tildækket i køleskabet.

Kold kylling kan skæres i tynde skiver og bruges i blandt andet salater, sandwich og madpakker.

Ved genopvarmning skal kyllingen varmes ordentligt igennem. Varm kun den mængde, du skal bruge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid skal kyllingebryst stege på panden?

Beregn cirka 5 minutters samlet stegetid på hver side, når fileterne er banket til nogenlunde ensartet tykkelse. Tiden varierer efter størrelse og tykkelse.

Hvilken temperatur skal stegt kyllingebryst have?

Kyllingen skal være gennemstegt. En kernetemperatur på 75 grader i den tykkeste del er en enkel rettesnor.

Skal kyllingebryst bankes fladt?

Det er ikke nødvendigt, men jeg banker det let for at få en mere ensartet tykkelse. Det gør stegningen lettere at styre.

Skal man bruge smør eller olie?

Jeg bruger en kombination af smør og rapsolie. Smør giver smag, mens olien fungerer godt under bruningen.

Hvorfor bliver kyllingebryst tørt?

Det sker ofte, hvis kødet får for lang tid. Ensartet tykkelse, moderat varme efter bruningen og kontrol af temperaturen gør det lettere at ramme tilberedningen.

Kan stegt kyllingebryst fryses?

Ja. Lad kødet køle ned, pak det godt ind, og frys det eventuelt i portionsstørrelser.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Peter Fischer skriver

    maj 24, 2026 at 3:23 pm

    5 stars
    Mange tak for tippet. Aldrig har mine stegte kyllingebryster været bedre. Brugte Himmerlandskylling.

    Besvar
  2. Abdular skriver

    november 24, 2025 at 11:24 am

    5 stars
    virkelig lækkert

    Besvar
  3. Holger skriver

    maj 22, 2025 at 8:30 pm

    5 stars
    Tak fordi du bruger opskriften. Kom gerne med din mening om den her.

    Besvar
  4. Dana skriver

    januar 14, 2025 at 9:52 am

    Hej!
    Tak for altid gode og fail proof opskrifter!
    Har du råd til hvordan jeg kan sørge for at øko kyllingbryst rent faktisk bliver mørt? Bor i Spanien, og her er den sejere end konventionel, eller øko kylling for den sags skyld..
    Mvh.

    Besvar
  5. Julia skriver

    oktober 11, 2022 at 11:57 am

    Hej, kan man varme det stegte kyllingekød op når gæsterne kommer og bevare sprødhed etc? Skal det i såfald være i ovnen og ved hvad temperatur? Det skal bruges til en pasta med pest ret og anrettes udskåret oven på retten.
    Tak for nogle skønne opskrifter.
    Mvh Julia

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 11, 2022 at 12:12 pm

      Hej Julia
      Tak for det. Jo, det kan du sagtens, men den friskstegte kylling smager bedst 🙂
      Opvarm evt. kyllingebrystfileterne ved 150 grader i ovnen.
      Du kan også brune kyllingebrystfileterne af på panden, så de netop har stegeskorpe - og derefter stege dem færdige i ovnen. Her skal de så have ca. 10 minutter ved 200 grader varmluft. Afhængig af tykkelse.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required