Kylling i stegepose er en genial måde at ovnstege en hel kylling på, og her er kyllingen stegt sammen med citron og rosmarin. Inkl. en god skysauce.
Ved at lave kylling i stegepose beholder du simpelthen smag og kraft fra kyllingen i posen, og det kan virkelig smages.
Samtidig er skyen fantastisk, og den kan du også se hvordan du nemt tryller om til en skøn skysauce.
I det hele taget er det her bare fantastisk nem aftensmad, som alle vil elske.
Opskriften er beregnet til fire personer som hovedret/aftensmad.
Opskrift på kylling i stegepose
Kylling i stegepose
Ingredienser
- 1 kylling - skyllet, renset og duppet tør
- 1 citron - usprøjtet
- rosmarinkviste - friske
- 50 gram smør
- groft salt, friskkværnet peber
- 1 grønsagsbouillontern
- 1 stegepose
Sådan gør du
- Når kyllingen er skyllet, renset og duppet tør, krydres den udenpå og indeni med groft salt og friskkværnet peber (nu kan den godt lægges i stegepose).
- Stop citronen op i numsen på kyllingen.
- Bland hakket rosmarinnåle - gem et par hele kviste - og bland dem med smørret.
- Riv bouillonternen over kyllingen, fordel smørklatter med rosmarin i og stik et par kviste ned ved lår og vinger.
- Luk stegeposen godt, prik et par huller i den foroven, læg den i et ovnfast fad og sæt i ovnen ved 200 grader i 1 time (måske lidt mere hvis det er en meget stor kylling).
- Tag fadet ud og løft forsigtigt posen over på et skærebræt - PAS PÅ DEN ER MEGET VARM! - klip et hul i det ene hjørne og hæld skyen gennem en sigte over i en gryde.
- Klip posen op og lad den trække mens saucen laves. Når saucen er klar til servering, parteres kyllingen og serveres.
Skysauce
- Skum skyen fra kyllingen for fedt og kog den op.
- Tilsæt 1½ spsk. creme fraiche 38% pisk det ud. Jævn den evt. lidt, smag til, kom kulør i og server.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Servering
Kylling i stegepose serveres straks - eventuelt sammen med råstegte kartofler og en lækker spidskålssalat.
Del dine ideer og tanker med os andre her: