Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Sovs › Brun sovs

Brun sovs

Billede med brun sovs. [novashare_inline_content] Sovs og sauce
Brun sovs er noget, som de fleste holder af. Den populære brune sauce serveres til en stribe danske kødretter. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 27. februar 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Gå til opskrift

Brun sovs laves her som en klassisk opbagt sovs med smør, hvedemel, kraftig kalvefond og en smule mælk.

Opskriften kræver ingen stegesky og kan derfor bruges til blandt andet frikadeller, hakkebøf, medister og kogte kartofler. Sovsen er klar på cirka 10 minutter.

Jeg lader smørret blive let nøddebrunt, inden melet tilsættes. Det giver efter min erfaring både mere smag og en mørkere grundfarve, så der kun er behov for ganske lidt kulør.

Brun sovs

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 134 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 5 minutter min
Samlet tid: 10 minutter min
Lav en klassisk brun sovs på 10 minutter. Nem opskrift med fond på en blank, cremet og velsmagende brun sauce uden klumper.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. hvedemel (strøgne)
  • 1 spsk. balsamico
  • 3 dl kalvefond (kraftig )
  • 1 dl mælk
  • madkulør
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Find en tykbundet kasserolle frem, og kom 2 spsk. smør op i den.
  2. Varm op ved en god varme, og lad smørret bruse af. Det må gerne blive nøddebrunt - men ikke mørkere end det.
  3. Kom så 2 spsk. hvedemel i, og pisk rundt med et piskeris.
  4. Så tilsætter du 1 spsk. balsamico, og pisker videre.
  5. Kom så gradvist 3 dl kalvefond i under piskning, og lad det koge op.
  6. Pisk så 1 dl mælk ind i sovsen, og skru lidt ned for varmen, så den ikke brænder på.
  7. Justér nu farven på sovsen med lidt madkulør. Brun sovs skal være brun, men heller ikke for mørk. Og måske behøver du slet ikke tilsætte kulør - det er op til dig.
  8. Smag din brune sovs til med salt og friskkværnet peber, og lad den nu koge igennem i fem minutter ved svag varme. Det fjerner smagen af mel. Du kan også justere smagen med lidt sukker, gastrik eller ribsgele.
  9. Hvis du ønsker sovsen tyndere, kan du tilsætte lidt mere kalvefond eller mælk.

Næringsindhold

Kalorier90kcalKulhydrater6gProtein2gFedt7gMættet fedt4gKostfibre0.1gSukker2gSalt2.3g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Lad smørret blive nøddebrunt

Smørret skal først smelte og derefter bruse af. Når mælkestofferne begynder at tage farve, får smørret en let nøddeagtig duft.

Det må gerne blive lysebrunt, men ikke mørkt. Brændt smør giver en bitter smag, som ikke kan skjules med fond eller andre smagsgivere.

Jeg bruger en tykbundet kasserolle, fordi den fordeler varmen bedre og mindsker risikoen for, at opbagningen brænder på.

Sådan undgår du klumper

Pisk hvedemelet grundigt sammen med smørret, og tilsæt derefter fonden lidt ad gangen.

Det er især vigtigt at være forsigtig med den første del af væsken. Pisk opbagningen helt glat, inden der tilsættes mere.

Varm fond blander sig lettere med den varme opbagning. Skulle der alligevel komme klumper, kan sovsen piskes kraftigt eller hældes gennem en fin sigte.

Brun sovs uden stegesky

Denne opskrift er beregnet til de situationer, hvor der ikke er stegesky fra kød eller en steg.

En kraftig kalvefond giver en neutral og fyldig grundsmag, der passer til mange danske retter. Oksefond kan også anvendes, især hvis sovsen skal serveres til oksekød.

Har du lidt stegesky, kan den erstatte en del af fonden. Smag dog på skyen først, da den kan indeholde meget salt.

Balsamico, ribsgele og gastrik

Balsamicoeddiken giver syre og balance, men den færdige sovs skal ikke smage tydeligt af eddike. Brug almindelig balsamicoeddike og ikke den søde, tykke balsamicoglace.

Ribsgele kan tilsættes, hvis sovsen mangler lidt sødme. Begynd med én teskefuld, og smag til.

Du kan også bruge 1-2 teskefulde hjemmelavet gastrik. Tilsæt den mod slutningen, da den både bidrager med sødme og syre.

Justér konsistens og farve

Sovsen skal være tyk nok til at hænge let ved en ske, men stadig kunne hældes.

Er den for tyk, piskes lidt fond, mælk eller vand i. Er den for tynd, skal den først have lov til at småkoge lidt længere uden låg.

Madkulør bidrager hovedsageligt med farve og ikke med smag. Tilsæt derfor kun få dråber ad gangen, indtil farven passer.

Servering og andre brune sovse

Brun sovs passer godt til klassiske frikadeller, hakkebøf med bløde løg, medister, oksesteg og kartofler.

Til en flæskesteg bør du i stedet bruge min særskilte opskrift på flæskestegssovs, som laves med skyen fra stegen.

Til andesteg er andesovs et bedre valg, da den er tilpasset andefond, fløde og julens øvrige tilbehør.

Opbevaring og genopvarmning

Brun sovs kan laves dagen før og opbevares i en lukket beholder i køleskabet i op til tre dage.

Varm sovsen langsomt op i en gryde under omrøring. Den bliver ofte tykkere på køl, så pisk lidt fond, mælk eller vand i under opvarmningen.

Sovsen kan også fryses. Lad den køle helt af, og frys den i en egnet beholder. Efter optøning varmes den langsomt op og piskes grundigt sammen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan laver man brun sovs fra bunden?

Lav en opbagning af smør og hvedemel. Pisk derefter balsamico, fond og mælk i, og lad sovsen småkoge i fem minutter.

Kan brun sovs laves uden stegesky?

Ja. Denne opskrift bruger kraftig kalvefond og kræver ingen stegesky.

Hvordan undgår man klumper?

Tilsæt den varme fond lidt ad gangen, og pisk sovsen helt glat mellem hver tilsætning.

Hvorfor smager sovsen af mel?

Sovsen har sandsynligvis ikke kogt længe nok. Lad den småkoge i mindst fem minutter efter tilsætning af væsken.

Kan kalvefond erstattes med oksefond?

Ja. Oksefond giver en lidt kraftigere smag og passer særligt godt til oksekød.

Kan mælken erstattes med fløde?

Ja. Fløde giver en mere fyldig sovs. Du kan også bruge en blanding af mælk og fløde.

Hvordan reddes en for salt sovs?

Spæd med usaltet fond, mælk eller vand. Tilsæt lidt ad gangen, og smag på sovsen undervejs.

Kan brun sovs laves dagen før?

Ja. Opbevar den på køl, og varm den langsomt op med lidt ekstra væske.

Kan brun sovs fryses?

Ja. Sovsen kan fryses og efter optøning varmes langsomt op under grundig omrøring.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Helle skriver

    maj 03, 2024 at 11:54 pm

    Ville man kunne lave den dagen før..?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      maj 04, 2024 at 6:15 am

      Hej Helle
      Du kan sagtens lave en brun sovs dagen før 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  2. Charlotte skriver

    december 28, 2023 at 6:14 pm

    Rigtig god opskrift - tak for hjælpen 🙂

    Besvar
  3. Peter P. Dahl skriver

    februar 08, 2023 at 11:05 am

    Uhm hvor smager sovsen da skønt! Du kan bare det der med at lave mad! Er det egentlig meningen at det hviner?

    Besvar
  4. Tine skriver

    december 22, 2022 at 11:42 pm

    Hej, jeg skal prøve at lave din sovs en dag, da jeg har for få nemme sovse i mit liv. Men et spørgsmål, den balsamico du kommer i ser ret tyk ud i videoen- er det balsamico glace? Glace er jo meget sødere, så vil nok have betydning for smagen hvis jeg tager det forkerte.

    Bh Tine

    Besvar
  5. Marianne larsen. skriver

    april 25, 2021 at 6:52 pm

    Hejsa
    Fik lige lyst at sige en bette hilsen..
    Vil bare sige tak for alle de lækre opskrifter😋😋
    Venlig hilsen
    Marianne Larsen

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      april 26, 2021 at 5:16 pm

      Hej Marianne
      Jeg bliver altid så glad for den slags hilsner og beskeder - så tusind tak for det. Det er jeg virkelig glad for at høre 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  6. Bo Palm skriver

    april 17, 2021 at 10:46 pm

    Ja ja fint nok, bortset fra mælken der ikke har noget at gøre i en brun sauce

    Besvar
  7. Benny skriver

    marts 13, 2021 at 12:49 pm

    Der er for lidt kulør.

    Besvar
  8. Bente skriver

    marts 13, 2021 at 12:48 pm

    Ja ! Jeg vil bare sige jeg laver verdens beste sovs! uden alt det pjat!

    Besvar
  9. Mette skriver

    marts 13, 2021 at 12:48 pm

    Brun sovs bages ikke op, men jævnes og laves på fond enten af knogler, skrig eller andet afpil fra det man skal lave f.eks hals, vinger mm fra en kylling.

    Besvar
  10. Helle skriver

    marts 13, 2021 at 12:48 pm

    Det er squ da godt man kan lave sovs uden opskrift 👍

    Besvar
  11. Dorte skriver

    marts 13, 2021 at 12:47 pm

    En flæskestegssovs laves ikke med kalvefond 😡men med stegeskyen fra flæskestegen 👍Balsamico og æbleeddike høre til i andre retter og slet, slet ikke i en flæskestegsovs

    Besvar
    • Frede skriver

      maj 08, 2021 at 10:09 pm

      Men nu er det jo en opskrift til dem der ikke har en stegesky at basere den på. 🙄 Hvorfor bruge tid på at kommentere på en opskrift du ikke har brug for?

      Besvar
  12. Sille S. skriver

    april 02, 2016 at 8:22 pm

    Prøvet og bestået! Rigtig god brun sovs. Husk at smage til med salt.
    Kh Sille S

    Besvar
  13. Tine M skriver

    april 01, 2016 at 2:23 pm

    Den skal vi da helt prøve ???? Elsker brun sovs ????

    Besvar
  14. Lone Jørgensen skriver

    april 01, 2016 at 1:28 pm

    Hej
    Har længe ledt efter den bedste opskrift på brun sovs og har nu lavet den her to gange. Den smager rigtig godt og min mand elsker den. Tak for opskriften og det er er dejligt sted med opskrifter.
    Venlig hilsen
    Lone Jørgensen

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required