Her er opskriften på en lækker og nem kartoffelsalat med rucola, og den laves med ristede pinjekerner og en skøn dressing. God som tilbehør til kødretter.
Opskriften på min nemme kartoffelsalat med rucola er beregnet som tilbehør til fire personer.
Ingredienser til kartoffelsalat med rucola
800 gram små kartofler (gerne nye kartofler)
25 gram smør
40 gram rucola
30 gram pinjekerner
Dressing
0,5 deciliter olivenolie
1 lille spiseskefuld sennep
Saften af 1 citron
1 spiseskefuld honning
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Kartofler skrubbes rene for jord, men du behøver ikke skrælle dem. Er der lidt større kartofler kan du med fordel halvere dem.
- Kom kartoflerne i en gryde, hæld koldt vand ved så det netop dækker, og tilsæt også et par teskefulde salt.
- Kog kartoflerne møre - det tager cirka 10-15 minutter, afhængig af størrelse.
- Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem dampe en smule af.
- Tilsæt smør i skiver og rucola, hvorefter det vendes rundt, så rucolaen faldet lidt sammen.
- Rør ingredienserne til dressingen til dine kartofler med rucola sammen, så det er rørt helt ud og dressingen er blank.
- Vend dressingen sammen med kartofler og rucola.
- Rist pinjekerner på en varm pande og drys dem over.
Den færdige kartoffelsalat med rucola serveres straks som tilbehør til retter med kød.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Kartoffelsalat med rucola