Kakaokage med kokos og glasur er en populær kage, og her er min opskrift på en nem og luftig kakaokage i bradepande eller springform.
Siden jeg var dreng i den lille vestjyske stationsby Glejbjerg mellem Esbjerg og Kolding, har jeg elsket kakaokage med kokos. Den der lækre og svampede kage med hvid glasur og kokos, den er svær at modstå.
Siden har jeg eksperimenteret en del med at finde den rette opskrift på kakaokagen, for den kan jo laves på mange forskellige måder.
Og her får du den så. Min favoritopskrift på kakaokage, der smager lige præcis som sådan en skal.
Der bør være rigeligt med kage til otte personer, og kagen er godt at tage med til kollegerne på jobbet eller som en klassens time kage. Lav en større portion ved at fordoble opskriften.
Se også mine opskrifter:
- Rytterkage med lækker kokos- og karameltopping
- Den du ved nok kage - chokoladedrømmekage
- Nem chokoladekage til lille og stor bradepande
- Guf guf kage - nem opskrift til bradepande
- Verdens nemmeste kakaokage – elsket af børn
Opskrift på nem kakaokage med kokos
Kakaokage med kokos
Ingredienser
- 2 æg
- 175 gram sukker - evt. bagesukker
- 125 gram hvedemel
- 5 gram bagepulver
- 5 gram vaniljesukker
- 25 gram kakao
- 100 gram smør
- 100 gram sødmælk
Kokosglasur
- 50 gram smør
- 25 gram kaffe - brygget, gerne kraftig
- 200 gram flormelis
- 5 gram vaniljesukker
- 7 gram kakao - kan udelades
- Lidt kokosmel
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Æg og sukker piskes til en hvid og luftig æggemasse i enten røremaskine eller med elpisker. Det tager noget tid, gerne nogle minutter, så æggemassen er perfekt.
- I en anden skål vejes hvedemel af med bagepulver, vaniljesukker og kakao. Vendes sammen.
- Smelt smørret i en lille gryde eller mikroovn, og rør derefter den kolde sødmælk i. Røres sammen, så væsken ikke er for varm.
- Sigt nu indholdet fra skålen ned i æggemassen og vend forsigtigt rundt med en dejskraber eller en ske.
- Vend derefter det smeltede smør og mælken i, og vend forsigtig rundt indtil dejen er glat og jævn.
- Beklæd en bradepande med bagepapir - opskriften passer til en bradepande på 24 gange 18 centimeter. Du kan også anvende en springform med en diameter på cirka 18-20 centimeter til din kakaokage med kokos, og her smøres formen med smør.
- Fordel dejen i bradepande eller springform, og glat den ud.
- Bages cirka 20-25 minutter, afhængig af højden på din kakaokage og hvor hårdt din ovn varmer. Prik i den med strikkepind for at mærke om den er færdig. Hvis der hænger dej ved pinden, skal kagen have lidt længere tid.
- Tag den færdigbagte kage ud af ovnen og lad den køle lidt af.
- Imens laver du kokosglasur til den. Smelt smør i en lille gryde, tag gryden af og rør brygget kaffe, flormelis, vaniljesukker og kakao i. Rør glasuren blank.
- Fordel glasuren over kakaokagen, og drys straks med kokos i ønsket mængde.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Lad gerne din kakaokage med kokos sætte sig, inden den skæres ud. Så smager den endnu bedre.
Chokoladecreme
Eller prøv at pynte kagen med chokoladecreme. Varm en deciliter fløde op, og kom 60 gram grofthakket mørk chokolade i. Tag kasserollen af varmen og rør chokoladen blank, hvorefter den smøres ud på kagen.
Kakaokagen er god helt nybagt til en kop kaffe, men den er også fremragende som kage når det er din tur til at levere det søde på arbejdspladsen, i skolen eller hvor I nu spiser kage.
Kakaokage med banan
Hvordan laver man så en kakaokage med banan? Det er jo populært at komme banan i kakaokagen, og det gør da også, at kagen bliver lidt mere svampet. Og så passer banan og chokolade jo perfekt sammen.
Det nemmeste er, at du blot tilsætter to meget modne bananer til denne opskrift her. Mos bananerne godt, og kom dem i dejen til sidst, hvor bananmosen vendes godt ind i dejen.
Bananerne kan godt forlænge bagetiden lidt, men stik i kagen for at mærke om den er helt færdigbagt.
Kakao kage uden æg
Hvis du ønsker at lave en kakaokage uden æg, så er her en dejlig opskrift.
Du pisker tre deciliter mælk sammen med 200 gram hvedemel og 200 gram sukker.
Derefter piskes 50 gram smeltet smør i sammen med 50 gram kakao, to teskefulde bagepulver og en teskefuld vaniljesukker.
Dejen fordeles i en smurt springform eller bradepande, hvorefter den bages ved 180 grader varmluft i cirka 30 minutter.
Køles lidt af inden den eventuelt pyntes med glasur.
Kakaokage med kaffe
Kaffe går rigtig godt i en kakaokage, og her er opskriften på en nem kakaokage med kaffe.
125 gram meget blødt smør (må ikke være smeltet, men blødgør eventuelt i mikroovn) røres med 200 gram sukker, så det er luftigt. Brug gerne røremaskine.
Kom to teskefulde vaniljesukker i sammen med lidt reven citronskal. Rør derefter fire pasteuriserede æggeblommer lidt ad gangen, så chokoladekagedejen atter bliver luftig.
200 gram hvedemel blandes med 30 gram kakao og to teskefulde bagepulver, og det røres ind i dejen sammen med en deciliter god og stærk kaffe, sådan en rigtig jordemoderkaffe.
Tre pasteuriserede æggehvider (svarer til to bægre) piskes luftigt, og vendes derefter gradvist ind i din chokoladekagedej.
Hæld dejen i en smurt springform eller bradepande, og bag chokoladekagen i cirka 45 minutter ved 175 grader varmluft. Mærk dog i kagen undervejs, og tag den ud når den er klar.
Oprindelig opskrift
Denne opskrift er opdateret, da jeg hele tiden forsøger at udvikle mine opskrifter. Men lige med denne kakaokage har jeg fået en del henvendelser fra brugere, der elskede den oprindelige opskrift. Og den skal du selvfølgelig ikke snydes for, så den kommer her.
2 deciliter brun farin
2 deciliter økologisk rørsukker
4 æg
190 gram smør
4 deciliter økologisk hvedemel
1 deciliter god kakao
2 deciliter sødmælk
2 teskefulde vaniljesukker
2 teskefulde bagepulver
Du starter med, at smelte smørret i en gryde. Gør det ved lav varme.
Kom æg, brun farin og rørsukker op i en røreskål, og pisk det luftigt på en røremaskine ved høj hastighed et par minutter. Du kan selvfølgelig også bare bruge en håndmixer.
Derefter tager du en anden skål, hvor du blander hvedemel, kakao, bagepulver og vaniljesukker.
Fra nu af skal du ikke bruge røremaskine eller håndmixer,
Tag skålen med ægge- og sukkermassen frem. Hæld derefter halvdelen af indholdet fra skålen med melet ned i æggemassen, og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber. Tilsæt så lidt af det smeltede smør og lidt af sødmælken.
Vend det fortsat forsigtigt rundt, og kom resterne af mel, smør og mælk ned i skålen. HUSK: Den hvide. grumsede og valle-agtige del af smørret vil vi ikke have med i chokoladekagen. Så den del lader du blive i gryden, og kasserer efterfølgende.
Hæld så dejen til chokoladekagen op i en form eller et fad. Lav gerne din chokoladekage lidt høj – det giver en mere saftig kage. Men aldrig helt op til kanten – chokoladekagen hæver jo noget.
Nu skal den så bages i en ovn ved 195 grader i cirka 25 minutter, og du bruger varmluft. Bagetiden afhænger selvfølgelig af hvor høj din chokoladekage er, men prøv at stikke i kagen med en kødnål eller strikkepind. Hvis ikke dejen hænger ved, ja så er din chokoladekage færdig.
Tag kagen ud, og lad den hvile/køle lidt af.
Typiske spørgsmål om kakaokage
Kan man fryse kakaokage ned?
Ja, når kakaokagen er kølet af, kan du pakke den ind i husholdningsfilm og sølvpapir. Derefter lægges kagen i fryseren. Kagen tøs op ved stuetemperatur, hvilket tager omkring 45 minutter.
Hvordan laver man kakaokage med banan?
Her tilsætter du blot to bananer til opskriften, men husk at bananerne skal være meget modne. Så får du det bedste resultat.
Hvor længe skal en kakao kage bage?
Bagetiden afhænger blandt andet af hvor høj din kage er. Kakaokagen her skal have omkring 30 minutter, men bagetiden kan variere.
Hvordan tjekker jeg om kagen er bagt nok?
Det er altid en god idé, at tjekke om kagen er bagt tilstrækkeligt. Anvend en strikkepind eller kødnål, og stik den ind i midten af kakaokagen på det højeste sted. Hvis ikke der hænger dej ved strikkepinden, så er kagen bagt tilstrækkeligt.
Mariane
kan du ikke angive målene på feks bagepulver i tsk, og kaffe i dl. samt de andre ingredienser der normalt angives i tsk, sps, dl. Det ville være noget nemmere, hilsen en gl. husmor.😉
Holger Rørby Madsen
Hej Mariane
Jo da - det kan jeg sagtens. Jeg synes vægt er en nem måde at måle på, men det er en god pointe med blandt andet bagepulver og vaniljesukker. Her svarer fem gram til en teskefuld.
Årsagen til vægt er også, at jeg har fået mange mails fra brugere, der spørger hvor stor en spiseske de skal bruge, eller hvad en teskefuld er. Så det er ikke nemt 🙂
Men jeg tager det til efterretning og prøver at gøre det endnu mere forståeligt.
Atter en gang tak.
De bedste hilsner
Holger
Helene
Tak for svar og alle opskrifterne. Kaster mig ud i en af dem, skal lige vælge 🙂
Helene
Hej Holger,
Tusind tak for hurtig respons og den "gamle" opskrift. Er nu stadig en smule forvirret, for det er heller ikke den opskrift jeg tænke på. Kan huske man starter med at piske blødt smør og sukker luftigt, tilsætter så æg og derefter sødmælk. Til sidst røres de tørre ingredienser i, som man i forvejen har blandet i en skål. Hukommelsen har været på hårdt arbejde i et forsøg på at huske det hele 🙂 Kan dog kun huske fremgangsmåden og så at der indgik 200 g smør og 50 g kakao og vist nok 2,5 dl sødmælk. De øvrige mål husker jeg ikke. Kan også huske jeg brugte et fif, der dengang stod på din side med at komme hakket mørk chokolade i. Nå, men har jeg forvirret dig, forstår jeg det godt 🙂. Ved du hvilken opskrift jeg tænker på må du meget gerne skrive den også. Den passede til en 23 cm springform. Hvilken str form passer den her "gamle" til? Den lyder også dejlig sød, fed og svampet 😊
Holger Rørby Madsen
Hej Helene
Du er altid velkommen. Er det mon denne i stedet: Alletiders mumse chokoladekage
De bedste hilsner
Holger
Helene
Hej
Jeg har flere gange lavet kagen og syntes den var super! Jeg har ikke skrevet opskriften ned men bare gået her på din side, når jeg skulle bage den. Nu skal jeg så bage dem igen i morgen, men kan se du har ændret opskriften??? Kan huske der var sødmælk i (ikke vand) og vist også mere smør og flere æg??? Den gamle var perfekt og jeg vil lave efter den. Søde dig, vil du ikke nok skrive den gamle opskrift til mig?
På forhånd tak
Holger Rørby Madsen
Hej Helene
Tak for det - og jeg er glad for du kunne lide den "gamle" chokoladekage.
Du får opskriften på den her - og måske skulle jeg lige skrive den ind nederst i selve opskriften 🙂
2 deciliter brun farin
2 deciliter økologisk rørsukker
4 æg
190 gram smør
4 deciliter økologisk hvedemel
1 deciliter god kakao
2 deciliter sødmælk
2 teskefulde vaniljesukker
2 teskefulde bagepulver
Sådan laver denne lækre chokoladekage opskrift
Du starter med, at smelte smørret i en gryde. Gør det ved lav varme.
Kom æg, brun farin og rørsukker op i en røreskål, og pisk det luftigt på en røremaskine ved høj hastighed et par minutter. Du kan selvfølgelig også bare bruge en håndmixer.
Derefter tager du en anden skål, hvor du blander hvedemel, kakao, bagepulver og vaniljesukker.
Fra nu af skal du ikke bruge røremaskine eller håndmixer,
Tag skålen med ægge- og sukkermassen frem. Hæld derefter halvdelen af indholdet fra skålen med melet ned i æggemassen, og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber. Tilsæt så lidt af det smeltede smør og lidt af sødmælken.
Vend det fortsat forsigtigt rundt, og kom resterne af mel, smør og mælk ned i skålen. HUSK: Den hvide. grumsede og valle-agtige del af smørret vil vi ikke have med i chokoladekagen. Så den del lader du blive i gryden, og kasserer efterfølgende.
Hæld så dejen til chokoladekagen op i en form eller et fad. Lav gerne din chokoladekage lidt høj – det giver en mere saftig kage. Men aldrig helt op til kanten – chokoladekagen hæver jo noget.
Nu skal den så bages i en ovn ved 195 grader i cirka 25 minutter, og du bruger varmluft. Bagetiden afhænger selvfølgelig af hvor høj din chokoladekage er, men prøv at stikke i kagen med en kødnål eller strikkepind. Hvis ikke dejen hænger ved, ja så er din chokoladekage færdig.
Tag kagen ud, og lad den hvile/køle lidt af.
Håber det hjælper dig 🙂
De bedste hilsner
Holger
Dorthe
Den er bare super lækker skal lave den igen idag , kan den fryses ned ?
Mvh Dorthe
Madensverden.dk
Hej Dorthe
Det kan du sagtens. Lad chokoladekagen køle af, pak kagen ind i husholdningsfilm og eventuelt alufolie, hvorefter den fryses ned.
Chokoladekagen tøs op ved stuetemperatur, og jeg synes faktisk nogen gange at kager ligefrem bliver bedre at have været frosset ned.
Så du kan sagtens fryse både denne og andre kager ned.
God fornøjelse.
Alt det bedste
Holger
Else Marie
Hejsa,
Jeg er lidt i tvivl, hvor stor en bradepande/form kagedejen passer til. Kan du give lidt hjælp til størrelse på formen. Den skal helt sikker prøves. På forhånd tak.
Venlig hilsen Else Marie
Madensverden.dk
Hej Elsa Marie
Mange tak - og det afhænger af hvor høj du ønsker chokoladekagen. Jeg kan godt lide de høje chokoladekager, og derfor bruger jeg gerne en form på cirka 20 gange 15 centimeter. Jo højere kage, jo længere bagetid - og omvendt 🙂
God fornøjelse - og rigtig god påske
Bedste hilsner
Holger
Christina
Super lækker og svampet kage 🙂 Jeg er ikke det store kagemenneske, men den her er virkelig god ????
Guffeliguf.dk
Åh tak, Christina, det er jeg glad for at høre 🙂
Jeg synes også den er ret god, og det er en chokoladekage, som jeg hele tiden vender tilbage til.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk.
Bente Pedersen
Helt klart den bedste chokoladekage jeg nogensinde har bagt. Meget svampet og lækker kage. Men du kan godt bruge lidt mindre smør end der står. Så feder den ikke så neget ?
Vh Bente fra Kerteminde
Anonym
En virkleig dejlig opskrift. Min kage blev rigtig svampet og god. Mums.
Jeg lavede så lidt mere glasur, men det er jo en smagssag 🙂
Kærlig hilsen fra Bente i Nørresundby