Ugens madplan for uge 10 giver dig opskrifter på lækker aftensmad til hele den kommende uge. Og en skøn kage - lige når du har lyst.
Her får du ugens madplan for uge 10, hvor vi byder på opskrifter til alle ugens dage og en dejlig kageopskrift, som du kan lave lige, når du har lyst i løbet af ugen.
I ugens madplan giver vi dig en varieret madplan med mange forskellige lækre retter, der passer til årstiden og med sæsonens grøntsager.
I denne uge 10 er der alt fra svinemørbrad i flødesovs til kyllingefrikasse og hakket oksekød med hvidkål på menuen.
Hver uge sørger vi for, at I får en kødfri dag med en lækker vegetarisk opskrift - i denne uge er det vegetarisk wok, som laves med masser af grøntsager og serveres med ris.
Samtidig er der også en ugentlig fiskedag, og i denne uge er det en skøn opskrift på torsk med kål.
Ugens madplan uge 10 er sat sådan sammen, at retterne supplerer hinanden, men hvis du ønsker at skifte nogle af retterne ud med andre, kan det selvfølgelig sagtens lade sig gøre.
Så søger du bare efter andre opskrifter her på Madens Verden i vores søgefelt øverst på siden. Her kan du søge på både navne på opskrifter og på ingredienser.
Du kan også søge inspiration i tidligere madplaner, som du finder her:
Her kommer ugens madplan for uge 10:
Mandag: Kylling med soltørrede tomater og pasta
Ugen starter med en lækker kyllingeret med soltørrede tomater og pasta. Det er en virkelig smagfuld pastaret, som er god til både børn og voksne.
Tirsdag: Vegetarisk wok
Tirsdag er kødfri dag, og vi byder på vegetarisk wok, som er en dejlig wokret med masser af grøntsager i form af blandt andet spidskål, peberfrugt og aspargesbroccoli og serveret med ris eller nudler, alt efter hvad I bedst kan lide!
Onsdag: Torsk med kål
Onsdag aften er der fisk på menuen. I dag en super simpel og hurtig opskrift på bagt torsk med spidskål, grønkål og gulerødder i fad i ovn.
Det er oplagt at servere et lækkert stykke brød til - og hvis du har tid til selv at bage, kan jeg anbefale nogle lækre mini-grovflutes.
Torsdag: Hakket oksekød med hvidkål i fad
Torsdag er der en dejlig familieret på menuen. En super god opskrift på hakket oksekød med hvidkål og gulerødder, der laves i et fad i ovnen. Du kan spise retten, som den er, eller servere med ris. Og gerne med en skøn salat til, for eksempel hjertesalat med feldsalat, tomat og agurk.
Fredag: Svinemørbrad i flødesovs med timiankartofler
Svinemørbrad i flødesovs er en dejlig nem og særdeles lækker ret til aftensmad. Mørbraden får selskab af champignon og karamelliserede løg og serveres her med lækre timiankartofler og en skøn salat.
Lørdag: Kyllingefrikasse
Lørdag aften skal I have en skøn kyllingefrikasse med kogt kylling og sprøde grøntsager i form af knoldselleri, gulerødder og rosenkål.
Retten laves på en hel kylling, og det er en fantastisk lækker aftensmad, der smager af, at foråret er på vej.
Du kan også se i videoen herunder, hvordan du laver kyllingefrikasse:
Søndag: Ejners pølsemix
Ugen rundes af med en lækker omgang Ejners pølsemix, der nemt laves i ovnen. Det er en lækker og børnevenlig ret med blandt andet pølser og kartofler.
Ugens kage: Den du ved nok kage
Ugens kage er den lækre "den du ved nok kage", som er en skøn chokoladekage med kokosglasur - en chokoladeudgave af drømmekage. Mums, den smager godt!
Rigtig god uge 10!
Lonnie
Hej følger der indkøbs lister med madplanerne😉