Se her hvordan du nemt laver sommerfuglekylling i ovn eller grill. Klassisk opskrift på kylling, der foldes som en sommerfugl og krydres let inden stegning.
Sommerfuglekylling er en hel kylling, der foldes ud som en sommerfugl, og den er nem at lave. Og den har selvfølgelig ikke noget med sommerfugle at gøre, bortset fra den ligner, når den er foldet ud.
På fransk hedder det en poulet en crapaudine, og den kan du nemt tilberede i enten ovn eller grill.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Opskrift på sommerfuglekylling
Ingredienser
- 1 hel kylling på ca. 1,5 kilo
- olivenolie
- paprika
- hvidløgspulver
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
- De hele kylling lægges på et skærebræt med ryggen opad - og altså brystet ned mod brættet.
- Med en fjerkræsaks klipper du ned langs begge sider på rygbenet, og fjerner det helt.
- Fold nu kyllingen ud som en sommerfugl - som du kan se på billedet. Altså kyllingens knæ støder mod hinanden.
- Pensl din sommerfuglekylling med olivenolie, og krydr med paprika, hvidløgspulver, salt og friskkværnet peber. Eller blot med salt og peber, alt efter hvad du synes.
- Læg kyllingen i et ildfast fad eller bradepande, og stil den ind i ovnen.
- Sommerfuglekyllingen steges nu først 10 minutter ved de 225 grader varmluft, hvorefter du skruer varmen ned på 175 grader varmluft. Her skal kyllingen have yderligere 30-35 minutter, altså i alt 40-45 minutter.
- 10 minutter før kyllingen er færdigstegt, kan du med fordel dryppe den med lidt mere olivenolie.
Næringsindhold
Sommerfuglekylling i grill
Du kan også lave sommerfuglekyllingen i grillen.
Det nemmeste er her at lægge den foldede kylling i en alubakke, hvorefter den krydres som beskrevet i opskriften.
Grill kyllingen ved indirekte varme i cirka 45 minutter med en temperatur på omkring 200 grader i grillen.
Tilbehør til kyllingen kan være den lækre og sunde karrykål.
Se flere lækre opskrifter:
Fad med kylling, ovnbagte kartofler og champignon flødesovs
Halv grillkylling med pommes frites lavet i ovn
Comments
No Comments