Virkelig lækker opskrift med salat med rød spidskål . Den røde spidskål er et farvestrålende hit i salatskålen sammen med broccoli.
Jeg er vild med den farvestrålende spidskål, og her er opskriften på salat med rød spidskål og broccoli.
Den røde spidskål er flot, sprød og lækker, og smager som den mere almindelige spidskål.
Opskriften er til fire personer.
Ingredienser til salat med rød spidskål er:
En halv rød spidskål
1 lille broccoli
2 økologiske pærer
50 gram cashewnødder
Olivenolie
Citronsaft
Sådan laver du salat med rød spidskål:
Den røde spidskål snittes i tynde strimler fra spidsen og ind. Blødgør kålstrimler i hånden ved at klemme kålen let sammen. Læg den flotte kål i salatskålen.
Broccoli deles i buketter og dampes et minut i letsaltet vand. Køles af i koldt vand, og skæres eventuelt i mindre stykker. Fordeles derefter over spidskålen.
Pærer vaskes og skæres i mundrette stykker, inden de kommes ved salaten.
Olivenolie og citronsaft hældes over.
Cashewnødder drysses over til sidst, og så er salaten klar til servering.
Note: Kan du ikke skaffe rød spidskål, kan du selvfølgelig blot anvende den almindelige spidskål.

Flot og lækker salat med rød spidskål. Den noget specielle røde spidskål er fantastisk i en salatskål, og her har den fået selskab af broccoli, pære og cashewnødder. Foto: Guffeliguf.dk.
Bedøm opskriften
Stem her
( stemme)Din huskeliste
Under hver opskrift kan du tilføje den til din egen og personlige huskeliste, så du altid kan finde dine favoritter igen.