Kagecreme køber de fleste på breve, men cremen er nem at lave selv. Uden kunstige tilsætningsstoffer, og her er opskriften med ægte vanilje.
Dette er min grundopskrift på kagecreme, og jeg håber du kan lide den. Du må meget vurdere opskriften på en skala fra 1-5 stjerner, og også gerne i kommentarfeltet dele dine tips og trick til at lave kagecremen helt perfekt. Der findes sikkert masser af andre måder at lave cremen på. På forhånd tak.
Det tager kun få minutter at lave sin egen kagecreme, og den smager bare meget bedre end pulverblandingerne.
Kagecremen kan bruges til lagkage, nemme fastelavnsboller, kanelgifler og meget andet bagværk.
Farve på kagecreme
Hvis du ønsker din kagecreme mere gul, kan du tilsætte lidt gul levnedsmiddelfarve eller frugtfarve, men jeg synes ikke det er nødvendigt.
Og kog gerne lige vaniljestangen med i mælken, det giver ekstra meget smag af vanilje.
Opskriften giver cirka to deciliter kagecreme, der passer til mange kageopskrifter.
Ingredienser til kagecreme
Kagecreme - nem opskrift med ægte vanilje
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 2 deciliter sødmælk
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 2 spiseskefulde sukker
- 2 spiseskefulde Maizena
- 1 vaniljestang
Sådan gør du
- Start med at flække vaniljestangen på langs - brug en skarp kniv. Skrab kornene ud.
- Hæld lidt (cirka en halv deciliter) af sødmælken op i en lille skål, og rør to spiseskefulde Maizena ud i mælken.
- Kom resten af mælken forsigtigt op i tykbundet kasserolle sammen pasteuriserede æg, sukker og kornene fra vaniljestangen.
- Put også gerne vaniljestangen i - du kan lige så godt vriste al den dejlige vaniljesmag ud af den dyre stang vanilje.
- Varm nu op, og pisk hele tiden i gryden, så det ikke brænder på.
- Jeg plejer at lade blusset stå på 6 på en skala fra 1-9, mens der hele tiden piskes.
- Når det koger, kommer du den udrørte Maizena i - og det sker stadig under ompiskning.
- Pisk videre mens kagecremen stivner. Hav tålmodighed, da det kan tage nogle minutter.
- Når kagecremen har nået den rigtige konsistens tager du kasserollen, kommer din kagecreme over i en skål og sætter den til afkøling. Drys cremen med lidt sukker på toppen.
Tips
Kagecremen kan anvendes straks - eller du kan opbevare den på køl.
Her kan hjemmelavet kagecreme holde sig et par dage.
Fakta om kagecreme
Ja, det kan du sagtens. Tilfør lidt mindre sukker, og brug i stedet to teskefulde vaniljesukker. Det smager også dejligt.
Ja, den skal lige op på kogepunktet, og så tilsætter du Maizena, der er udrørt i en smule vand.
Den hjemmelavede creme kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet. Stil den straks på køl.
Ja, det vil jeg anbefale. Så er man på den sikre side i forhold til risikoen for salmonella.
Se også disse opskrifter:
Hvor ser de dejlige ud, så de skulle prøves. Men da jeg hører til dem der ikke kan lide ren kagecream, puttede jeg marcipancream i stedet for. Jeg undlod kardemomme og udskiftede nødeflagerne med mandelflager.
Min marcipancream er det samme som din kagecream opskrift, men tilsat 100 gram revet ren rå marcipan.
Jeg brugt ca 1/3 til hornene.
Cremen er fryse egnet i 3 måneder. Skal den bruges til lagkage, tærter m.m. tilsætter 2 1/2 dl piskefløde pisket til skum.
De blev revet væk, næsten før jeg kunne nå at arrangere dem til kaffen.
Den blødej er fantastisk, mange tak.
Hej Pernille
Tusind tak for din feedback - og det er jeg glad for at høre. Denne er også min grundopskrift på kagecreme, som jeg bruger når der skal creme i kagerne 🙂
Helt enig omkring æg og salmonella. Det er kun hvis man er særlig udsat, at man skal være lidt varsom.
De bedste hilsner
Holger
Jeg giver denne opskrift 5 *. Utrolig nem og hurtig opskrift på hjemmelavet kagecreme. Og så smager det bare meget bedre end en købe kagecreme. Jeg brugte dog minimælk og alm. æggeblommer og det fungerede fint. Danske æg er stort set salmonellafri og da man varmer cremen godt op og evt. bruger den en kage som bages i ovnen, så burde der ikke være nogen fare på færde.