Rapsolie

Rapsolie kaldes Nordens olivenolie, da den er mindst lige så sund som olivenolien. Her kan du læse om olien og anvendelse af den.

Rapsolie kommer fra de gule rapsblomster, der smukt bølger på markerne i foråret. Det er vores egen planteolie, og der er ikke langt fra jord til bord, når det gælder denne olie.

Nogen kalder rapsolie for Nordens olivenolie, og det er der et par grunde til. Dels dyrkes raspen heroppe, dels er olien mindst lige så sund som Middelhavslandenes olivenolie.

Rapsolie kan bruges til bagning, stegning og alt muligt anden madlavning, og indeholder enkeltumættede fedtsyrer, som er det gode fedt i modsætning til mættede, som vi for eksempel får fra kokosolie og smør.

Faktisk er rapsoliens sammensætning af Omega 3 og Omega 6-fedtsyrer så fin, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at rapsolien bør udgøre halvdelen af den planteolie, vi bruger.

Forskellen på koldpresset og varmebehandlet

Rapsolie kan købes i flere variationer: koldpresset, varmebehandlet og rapskim-olie. Alle typer stammer fra rapsplanten.

Når blomsterne er afblomstret, høster man rapsfrøene. Herefter renses og sorteres frøene, før de presses.

Her er forskellen på de tre:

Varmebehandlet: Kaldes også raffineret rapsolie. Denne olie varmebehandles, imens frøene presses til olie. Det betyder, at man får mere olie ud af frøene. Til gengæld mister de en del af smagen og farven ved den metode.

Koldpresset: Her presses frøene ved en lav temperatur, max. 50 grader, og et lavt tryk i modsætning til varmebehandlet olie. Koldpresset olie har en nøddeagtig smag og en mørkere farve end varmehandlet olie.

Rapskim-olie: Her er det kun selve kimen uden skaller, der koldpresses. Smagen er mild og farven mere gylden end den varmebehandlede olie.

Derfor er olien så sund

Omega 3-fedtsyrer har en gavnlig virkning på vores kroppe, og kan ligefrem være med til at forebygge diverse sygdomme.

Vi kender blandt andet Omega 3 fra fisk, men en af de gode Omega 3-fedtsyrer, ALA, findes særligt i planteolier som rasp- og olivenolie, valnødder, hørfrø, sojabønner og chiafrø.

Det kan vi bruge rapsolien til

Det er en yderst anvendelig madolie, da rapsolie er temmelig neutral i smagen, hvis den er varmebehandlet.

Det betyder, at den kan bruges i brød og boller, til stegning og til marinader. Skal der mere smag i dressingen, skal det være den koldpressede og rapskim-olien, vi skal have fat på.

Nogle planteolier afgiver smag, når man steger i dem, andre brænder ved for høj temperatur. Den slags problemer får man ikke med rapsolie, som godt kan tåle at blive opvarmet.

Da animalsk fedt som smør giver en bedre stegeskorpe på kød, er det dog en god ide at bruge halv rapsolie, halv smør til bøffen eller koteletten.

Brug den blandt andet til lynstegt spidskål, Bornholmergryden, ærtegryde og rugkiks.

Næringsværdi

Rapsolie indeholder udelukkende fedt, hverken kulhydrater eller proteiner. Der er 900 kalorier i 100 gram rapsolie.

Olien er rig på E-vitaminer og Omega 3-fedtsyrerne n-3 og n-6.

Opbevaring og holdbarhed

Rapsolie skal opbevares væk fra sollys, som kan gøre olien harsk. Opbevar den i køleskabet, og bliv ikke forskrækket over, at den kan blive lettere grumset at se på.

Det betyder ikke noget, men er blot Omega-3 fedtsyrerne, der reagerer på kulden.

Du kan godt bruge olien udover holdbarhedsdatoen. Hvis den ikke smager harskt, er den stadig holdbar.