Se her hvordan du steger den perfekte lammeculotte. En nem opskrift med stegetid på lammesteg i pande eller ovn. Med hvidløg og rosmarin.
Lammeculotte er en lille og lækker lammesteg, som du kan stege i pande eller ovn, og begge metoder giver et fint resultat.
Jeg plejer at lave lammestegen med hvidløg og rosmarin, som jeg synes giver lammekødet en rigtig fin smag.
Kernetemperatur i lammeculotte
Stegetiderne herunder er vejledende, og passer som regel meget godt. Men vil du være helt sikker på det endelige resultat, bør du bruge et stegetermometer, og tage lammeculotten ud når den har den ønskede kernetemperatur:
Rosa: 62-65 grader
Mere tilberedt: 65-68 grader
Gennemstegt: 70-72 grader
Se også: Lammekølle i fad med kartofler og lammesky
Du skal beregne ca. 150-200 gram lammeculotte pr. person, så til fire personer skal bruge 600-800 gram. Lammeculotterne kan variere en del i størrelse, og er de meget små, skal du beregne en hel culotte til hver.
Opskrift på lammeculotte
Lammeculotte - stegetid i pande eller ovn
Ingredienser
- 600 gram lammeculotte
- 4 spiseskefulde olivenolie
- 2 spiseskefulde rosmarin - finthakket
- 4 fed hvidløg - finthakket eller presset
- 1 citron - ikke overfladebehandlet
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Stegt i ovn
- Rids krølfedtet på lammeculotten i små ruder, men undlad at skære ned i selve kødet.
- Marinade røres sammen af olivenolie, rosmarin, hvidløg, lidt revet citronskal og en spiseskefuld citronsaft.
- Mariner culotten i marinaden i mindst 30 minutter, men gerne 8-12 timer. Ved langtidsmarinering lægges lammeculotten i en frysepose sammen med marinaden, der gnubbes godt ind i lammekødet. Lægges på køl, men tages ud en halv time inden stegning. Ved marinering i en halv time lægges posen med marinade og kød blot på køkkenbordet.
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
- Læg den marinerede lammeculotte i et ildfast fadt, og krydr med salt og friskkværnet peber.
- I ovn steges lammeculotten nu i cirka 20 minutter - eller indtil den ønskede kernetemperatur opnås. Brug gerne stegetermometer. Stegetiden afhænger jo blandt andet af størrelsen på lammeculotten. Nogle er så små, at du skal bruge en pr. person.
Lammeculotte på pande
- Du kan også nemt stege lammeculotten på pande. Her marineres lammeculotten som i ovenstående. Jo længere tid, jo mere smag.
- Steg lammeculotten på en pande med en god varme, og med krølfedtet nedad først, hvorefter lammestegen brunes af på den anden side. Der kan steges i lidt smør, og så har du en lille lammesky til servering.
- Skru lidt ned for varmen, og steg lammeculotten færdig. Stegetiden er ca. 8-10 minutter pr. side, afhængig af størrelsen på kødet og ønsket resultat. Vendes med mellemrum. Krydres med salt og friskkværnet peber.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Hviletid
Uanset om du stegt din lammeculotte i pande eller ovn må kødet gerne hvile 5 minutter inden udskæring.
Her lægges lammestegen på et skærebræt, men skal ikke overdækkes. Skæres derefter i tynde skiver.
Se også: Italiensk lammesteg - opskrift på udbenet lammekølle
Tilbehør
Tilbehør til lammeculotten kan jo varieres i det uendelige, men jeg serverer den ofte med knuste kartofler og broccolisalat.
Dampede ærter og bønner er dog også fine til, men flødekartofler er også klassisk tilbehør til lammesteg.
Hvor sidder lammeculotten?
Lammeculotten sidder på den øverste del af lammets baglår, og den indeholder lidt mere fedt end andre udskæringer fra lammet.
Det har den fordel, at kødet ikke så nemt bliver tørt under tilberedningen, og lammeculotten er god til såvel pande som ovn og grill.
Der er også lidt mere smag i denne udskæring, og derfor er det godt at krydre den med eksempelvis hvidløg og rosmarin. Eller timian. Citron er også altid godt til lammekød.
Frossen lammeculotte
Lammeculotte kan både købes frisk og på frost.
Den friske udgave er lige til at bruge, mens den frosne helst skal tøs op i køleskabet, for så bliver det endelige resultat bedre.
Personligt foretrækker jeg den friske udgave, men begge kan selvfølgelig bruges.
Del dine ideer og tanker med os andre her: