De lækreste kyllingefrikadeller med spinat, hvor frikadellerne laves af hakket kylling, og derefter steges på panden. Spinaten giver en fantastisk smag til frikadellerne.
Kyllingefrikadeller med spinat er et lækkert og sundere alternativ til de klassiske frikadeller af svinekød, fordi fedtprocenten i hakket kyllingekød er noget lavere.
Alligevel får du altså virkelig gode frikadeller, og spinaten tilføjer lige noget ekstra til smagen.
Kyllingefrikadellerne kan med fordel bruges til madpakken eller frokostbordet, og så kan de sagtens fryses ned.
Opskriften giver 12 frikadeller, hvilket svarer til cirka personer.
Opskrift på kyllingefrikadeller med spinat
Nemme og lækre kyllingefrikadeller med spinat
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Sådan gør du
- Kom det hakkede kyllingekød op i en skål, og rør det sammen med salt. Rør derefter ægget i.
- Løg tilsættes sammen med rasp, hvedemel, mælk og friskkværnet peber, og farsen røres lind. Mængden af mælk er vejledende, så spæd til med mælk indtil farsen har den rette konsistens.
- Spinat skylles grundigt og slynges tør, hvorefter den hakkes groft.
- Rør spinaten i farsen, og stil på køl i 30 minutter.
- Varm en pande op med en god klat smør og en rigelig sjat olivenolie. Panden skal være godt varm, så kyllingefrikadellerne får en god stegeskorpe.
- Form 12 frikadeller med en spiseske, hvor du bruger en stor spiseskefuld fars til hver frikadelle.
- Steg frikadellerne cirka fem minutter på hver side indtil de er gennemstegte. Når frikadellerne har fået stegeskorpe, kan du med fordel skrue lidt for varmen, så de ikke bliver brankede.
Tips
De færdigstegte kyllingefrikadeller lægges til afdrypning på et stykke køkkenrulle i fem minutter, hvorefter de er klar til servering.
Frikadellerne er endnu bedre dagen efter, hvor de er perfekte til brug i madpakken.
Tilbehør
Du kan servere dem med smørstegt spidskål, stuvet spidskål eller måske en nem pastasalat.
Se også her hvordan du laver nemme kyllingedeller med pastasalat.
Flere opskrifter med hakket kyllingekød:
Og hvis også man tilsætter hakkede forårsløg bliver de endnu bedre, de giver en ekstra fin smag.